Vi kan slet ikke acceptere, at der indføres karensdage og nedsættelse af dimmitendsatsen, der på den måde lader de ledige selv betale for politikernes fejltagelser.
De, som ikke kan få arbejde, skal ikke straffes, men tværtimod hjælpes med uddannelse og jobskabelse.
Det er desuden stærkt kritisabelt, at LO og FTF accepterer, at der kan falde op til 10.000 dagpengemodtagere ud af dagpengesystemet årligt, og hvor vores nyuddannede skal straffes med dagpenge ned til 71,5 procent af satsen.
Denne afstraffelse af de ledige, som har sværest ved at finde arbejde, burde høre fortiden til.
Vi har fået en lappeløsning men ingen reelle solidariske løsninger.
Vi kræver tryghed på arbejdsmarkedet. Dette kan ske ved:
- En halvering af genoptjeningskravet.
- At der tilføres flere midler for at sikre, at der ikke følger nye titusinder efter.
- At aktivering og løntilskud kan medregnes i arbejdskravet.
- Dagpengenes dækningsgrad skal følge lønudviklingen.
Hvis forligspartierne tror at dagpengeproblemet nu er løst, tror de fejl. Vi vil fortsat kæmpe for et solidarisk dagpengesystem for alle lønmodtagere og kæmpe for en særlig indsats for de 60.000 mennesker, som allerede er faldet ud af dagpengesystemet.
Det er ikke de arbejdsløses skyld, at der ikke er noget arbejde, og de, som ikke kan få arbejde, skal ikke straffes, men tværtimod hjælpes med uddannelse og jobskabelse.
Vedtaget på generalforsamlingen den 22. oktober
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278