Op mod 70 af landets skoler er gået i protest mod regeringens planlagte milliardbesparelse på uddannelsesområdet.

Det er glædeligt at opleve dette sammenhold, fællesskab og kampgejst. Men som vi ved, er det ikke første gang vi samler os og siger fra, og det bliver helt sikkert ikke den sidste.

Uanset regering bliver vi fodret med den samme politik, der mest af alt tegner et klart billede af kapitalisme i praksis.

Finansloven for 2016 rammer hårdt på både uddannelse, klima, miljø, udviklingsbistand med mere. Den tidligere socialdemokratiske regerings udfoldelser viste sig at være en skuffelse for mange,  og med den nuværende Venstre-regering får vi nøjagtigt, hvad vi havde forventet: en usolidarisk, fremmedfjendsk og grisk politik.

Dette må ses som et tydeligt eksempel på, at stræben efter en solidarisk samfundsudvikling ikke kan overlades til politikerne. Uanset regering bliver vi fodret med den samme politik, der mest af alt tegner et klart billede af kapitalisme i praksis, mere end det fortæller os om en siddende regerings ideologi.

Vi kan ikke stemme os ud af denne samfundsform, hvor profit vægtes højere end både menneskeliv og et sundt miljø. Uddannelsesprotesterne må være anledning for os til at kæmpe for et bedre samfund.

Vi kan være heldige at vinde netop denne sag, men i min optik skal det ikke nødvendigvis forstås som en sejr, for denne sag er langtfra enestående. Hvis vi lader politikerne fortsætte i samme penge- og magtræs som nu, går vi ingen lysere fremtid i møde.

Vi må kræve reel forandring – og når politikerne ikke lytter, må vi skabe den selv.