16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Skal vi opgive vores retspolitik?

Skal vi opgive vores retspolitik?

Så er regeringens kampagne for et ja til at afskaffe retsforbeholdet startet. Men skal EU have mere magt?

Lars Løkke og Kristian Jensen agiterer for et ja til afskaffelse af retsforbeholdet ved Nørreport Station.
FOTO: NIELS AHLMANN OLESEN / Scanpix
1 af 1

Vores grundlov, der er landets højeste myndighed, skal sikre vores stats overlevelse og sammenhængskraft.

Tilvalgsordningen giver problemer overfor Grundloven, fordi her brydes med princippet i paragraf 20 om afgivelse af dansk suverænitet i nærmere afgrænset omfang.

Tilvalgsordningen giver problemer overfor Grundloven,  fordi her brydes med princippet om afgivelse af dansk suverænitet i nærmere afgrænset omfang. 

Vælgerne kender ikke resultatet af en tilvalgsordning, fordi et simpelt folketingsflertal til enhver tid vil kunne tilslutte sig EU’s retspolitik, hvor der skæres skive for skive efter salamimetoden med eviggyldig virkning, der tilsvarende udhuler dansk suverænitet.

Under denne glidende overdragelse af den danske retspolitik til EU, vil vi opleve en udtynding af Grundlovens betydning. Den vil blive blottet for juridisk indhold og ende som en museumsgenstand.

Overvågning

Vi kender ikke fremtidens retspraksis om udleveringspligt (arrestordre), til andre EU-lande, hvor man dømmes efter deres retspolitiske love.

Vi vil i stigende grad blive overvåget og kontrolleret, og vores bevægelsesfrihed vil blive undergravet. Dansk retspolitik vil blive underkendt. Som eksempel på denne praksis, er der blevet udstedt en arrestordre fra Polen, på en brite, der ikke havde betalt for en kage på et spisested. I Danmark vil sådan en sag blive behandlet som en bagatelsag, mens det kan give hæfte i Polen.

"Rets- og politisamarbejdet" hedder overskriften i justitsministeriets eneste udgivne pjece forud for folkeafstemningen den 3. december, men politisamarbejdet er kun et af mange retsområder.

Europol

Europol bliver lagt ind under EU's kommando og bliver dermed overnationalt, som Danmark derfor ikke kan tilslutte sig.

Andre lande som Norge og Island, har lavet en aftale med EU, om en såkaldt "parallel-aftale", ud fra, at ingen er interesseret i et fristed for kriminelle. 

EU inviterede Danmark i oktober 2014 til forhandlinger om et fortsat samarbejde omkring "Europol". Vores daværende "regering" afviste invitationen, fordi den ikke ønskede at indlede forhandlinger om en aftale til erstatning for det hidtidige politisamarbejde, før efter den 3. december.

Husk på, at Danmark forsætter samarbejdet både i Interpol og i Europol som et ikke evigt bindende samarbejde. Hvis det kun drejer sig om Danmarks fremtidige samarbejde med Europol, kunne vi nøjes med at stemme om det og frede Danmarks retspolitik i denne omgang.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. nov. 2015 - 09:51   05. nov. 2015 - 10:00

Læserbrev

af Jan Vogel, formand for Folkebevægelsen mod EU, Frederikssund og Egedal