Social dumping er stadig den allerstørste udfordring i Godsbranchen.  Laveste pris er alt for ofte altafgørende, når der skal vælges transportør. Og det uanset om man er privat eller offentlig transportkøber. Det er et ræs mod bunden. Med ganske få vindere og alt, alt for mange tabere. Kun en eksklusiv lille klike bliver endnu rigere, mens vi, arbejderne, og vores samfund bliver fattigere.

Derfor er det helt uacceptabelt at opleve, hvordan statsejede virksomheder som for eksempel PostNord aktivt bidrager til social dumping og løntrykkeri. Gjort med en udstrakt brug af underbetalt udenlandsk arbejdskraft.

Det skal stoppes nu. Vi vil ikke finde os i, at vores egne penge, vores egne skattekroner, bruges til at underminere transportbranchen og derved true vores egne jobs. Det skal være slut med, at staten medvirker til at udsulte en hel branche i jagten på hurtig profit. 

Vi skal skabe kontakten til vore kammerater fra Østeuropa, så de mærker og oplever, hvordan den kamp vi kæmper, også er en kamp for dem.

Det fælles europæiske tiltag "Fair Transport i Europa" er et vigtigt middel i bekæmpelsen af social dumping i transportbranchen. Vi skal opfordrer alle til at bidrage, både med egen, men i høj grad også familiens, venners og kollegers underskrifter. Underskrifter, der skaffer den ene million underskrifter, der skal pålægge EU-Kommissionen seriøst at arbejde for Fair Transport i Europa, bygget på sund konkurrence og ordnende forhold. Uden social dumping.

Solidaritetsarbejdet på tværs af Europas grænser skal styrkes. Ikke mindst på græsrodsniveau. Det skal ske ved hjælp af øget og synlig dialog. For dialogen er vigtig. Vi skal skabe og udbygge kontakten til vore kammerater fra Østeuropa, således at de mærker, forstår og oplever, hvordan den kamp, vi i Skandinavien kæmper, også er en kamp, der kæmpes for dem.

Vi skal også have den kritiske og intelligente forbruger aktiveret. De skal være vores kampfæller imod griske speditører og skruppelløse vognmænd, der kun har fokus på egen profit, uden hensyntagen til de menneskelige og samfundsmæssige aspekter.

Vi skal ramme dem, der hvor det gør allermest ondt. Vi skal ramme dem på deres pengepung. Det er det eneste sprog, de forstår. Vi skal vende de virksomheder ryggen, der ikke vil bidrage til, at vi alle kan tjene en anstændig løn og sikre ordentlige arbejdsvilkår, uanset om man kommer fra Stavanger, Malmø eller Odense, og uden skelen til om chaufføren taler rumænsk, polsk eller bulgarsk.

Vi skal fremhæve de virksomheder, som tager deres sociale ansvar dybt alvorligt også ud i underleverandørkæden. Og vi skal udstille dem, der snyder på vægten og løber fra deres ansvar.

Kampen mod social dumping er langt fra slut. Den stopper måske aldrig. Men vi giver ikke op. Det er vores branche. Det er vores job, og det vores fremtid der står på spil.