10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU-afstemningen og politikerlede

EU-afstemningen og politikerlede

Dette kreative hold fra blå blok har den ultimative førertrøje i forhold til skæve forløb

Der tales for tiden i generaliserende vendinger om politikerlede. Denne generalisering er imidlertid dybt uretfærdig i forhold til Tour de Danmarks førerhold – blå blok.  Dette kreative hold har den ultimative førertrøje i forhold til skæve forløb: Det er let at huske Anders Fogh Rasmussen (V), der i 1992 blev afsat som skatteminister i forbindelse med hans kreative bogføring.

I slutningen af 1990'erne var Farum Venstres eksempel på en liberal elitekommune, styret af Peter Brixtofte (V), der lod private foretagender stikke snablerne dybt i kommunekassen. 

Man skal være forsigtig med generaliseringer - men politikere fra blå blok skal ikke fratages en klar førerposition hvad angår uregelmæssigheder.

I 2010 fik journalisten Jesper Tynell Danmarks fornemste journalistpris, Cavlingprisen, for sine afsløringer af forhenværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksens tvivlsomme forhold som minister.

I disse dage ser vi DF's Morten Messerschmidt boltre sig i en særdeles tvivlsom affære omkring brugen af EU-midler.

I dennes baghjul på en bjergsom etape ser vi en forhenværende forsvarsminister for Venstre have problemer med sit brug af offentlige midler til en privat valgkamp.

Endelig ligger en rigtig minister-slider for partiet Venstre i problemer med rimeligheden i forhold til økonomisk favorable ordninger til den nære familie - samtidig med at hans videnskabelige meriter anfægtes af professorer på Københavns Universitet.

Man skal være forsigtig med generaliseringer – men det er åbenbart – at politikere fra blå blok retfærdigvis ikke skal fratages en klar førerposition hvad angår uregelmæssigheder. 

Nissehuen er rød – mens den gule førertrøje i disse sammenhænge er blå.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. dec. 2015 - 09:56   04. dec. 2015 - 10:00

Læserbrev

af Finn Gunst, Brønshøj