Der er lagt op til både politisk og kulturel fest, når repræsentanter fra hele verden med tilknytning til marxismen samles i Berlin den anden weekend i januar til den årlige Rosa Luxemborg-konference.
Årets konference vil som tidligere bestå af forelæsninger og diskussioner med det formål at udveksle erfaringer, analyser og aktiviteter mellem venstrefløjens globale bevægelser og partier.
Initiativtager til konferencen er det landsdækkende tyske marxistiske, partiuafhængige dagblad Junge Welt.
Årets konference vil som tidligere bestå af forelæsninger og diskussioner med det formål at udveksle erfaringer, analyser og aktiviteter mellem venstrefløjens globale bevægelser og partier. Desuden skal konferencen udveksle viden om den politiske udvikling og politiske kamp i Tyskland.
Over 2000 deltagere
Rosa Luxemburg-konferencen skal være et mødested og samlingspunkt for mere end 2000 mennesker af forskellig oprindelse og alder.
Fordi fornuftens, fredens, demokratiets og de åndeligt inspirerede kræfter står svagt, er det nødvendigt at samle alle gode kræfter, der bekæmper den sociale, politiske og kulturelle undertrykkelse.
De mødes for at beskæftige sig med Rosa Luxemburgs værkers aktualitet, og for at debattere venstrefløjens teori og politik, historie og betydningen af de eksisterende anti-imperialistiske bevægelser og perspektiver.
Den 21. udgave af Rose Luxemburg-konferencen finder sted i lyset af den europæiske kapitalismes massive krise i 2015. Det begyndte med den kyniske tryning af den græske regerings forsøg på at mildne de værste konsekvenser af den svage euro og fortsatte med massive flygtningestrømme fra de områder i Mellemøsten som en naturlig konsekvens af imperialismens nådesløse bombardementer.
Fordi fornuftens, fredens, demokratiets og de åndeligt inspirerede kræfter står svagt, er det nødvendigt at samle alle gode kræfter, der bekæmper den sociale, politiske og kulturelle undertrykkelse. Deres vigtigste våben er deres sammenhold, sejren over resignation og passivitet, og udviklingen af en selvbevidsthed.
Samling om modstand
Derfor spørger konferencen som sit væsentligste tema: Hvor er kilderne til protest? Hvorfra skal en voksende modstand udspringe?
"Verden skal forandres. Skab en anden verden – den behøver det."
Bertolt Brecht
Eller med den tyske dramatiker Bertolt Brechts ord: "Verden skal forandres. Skab en anden verden – den behøver det."
Blandt de internationale indlægsholderne er den cubanske digter og forfatter Alpidio Grau og den tyrkiske revolutionære Aydin Cubukcu. Sahra Wagenknecht, talsperson for Die Linke i den tyske forbundsdag, vil se på båndene mellem Europa og Tyskland, den østrigske antifascistiske forsker Natascha Strobl vil se på truslen fra højrefløjen, og Esther Bajarano, overlevende tysk-jøde fra Auschwitz vil tale om modstanden mod fascisme og krig.
Blandt andre indslag er der kongreshilsner fra den fængslede Mumia Abu-Jabal og fra Gerardo Hernández på vegne af "De Fem" samt en række kulturelle begivenheder. En efterfølgende paneldebat mellem fremtrædende tyske antifascister sætter fokus på, hvordan vi kan forhindre højrefløjens paroler i at være acceptable, og hvordan vi forbinder kampen mod nyfascismens ideologi og politik med kampen for en bredere samling.
Temaet for den afsluttende fest er "25 år med Cuba Si", hvor bandet "Proyecto Son Batey" hjælper med at få mojitoerne til at glide ned. Den 21. Rosa Luxemburg-konference støttes blandt andet af dagbladet Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278