11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

De sparer væk og smider ud

De sparer væk og smider ud

De sparer væk og smider ud

Mel: De binder os på mund og hånd 

Livet det forandrer sig, vi glider i en bølgedal.

Jeg vil gerne hjælpe dig, spekulerer som en gal.

Handling skal der meget af, kampen som en medicin

kæmpe for den gode sag, og fremtid den er bare min.

De sparer væk og smider ud, 

de hylder grådighedens gud,

og det er umuligt at kæmpe sig op.

Vi slider for en værdighed og for en smule kærlighed.

Mon livet er helligt? Jeg tvivler derpå.

Skabe nu en fremtid uden vold og uden krig,

skabe nu en fremtid uden der er noget svig.

Og fællesskabet er vor drøm 

imod en ondskabs understrøm

til livet er levet, og nyt liv er skabt.


Glæden, ja den glæder os, et smil der styrker menn’skesind.

Leve mod en kantet klods og denne kolde vind.

Tit så har vi stået her og delt en fremtids lykketid.

Leve, leve bare mer. Vi strides med så megen flid.

De sparer væk og smider ud, 

de hylder grådighedens gud,

og det er umuligt at kæmpe sig op.

Vi slider for en værdighed og for en smule kærlighed.

Mon livet er helligt? Jeg tvivler derpå.

Skabe nu en fremtid uden vold og uden krig

skabe nu en fremtid uden der er noget svig.

Og fællesskabet er vor drøm 

imod en ondskabs understrøm

til livet er levet, og nyt liv er skabt.


 




 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. jan. 2016 - 09:15   08. jan. 2016 - 09:20

Digt

af Niels Erik Danielsen, Høng