Aktionsgruppen mod diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen har den 19. januar sendt en materialesamling til regeringen og folketingets medlemmer: Integrationsydelsen. Fakta og konsekvenser. Hvordan integrationsydelsen påvirker integrationen og skaber fattigdom.

Aktionsgruppen har sendt materialet på baggrund af regeringens vedtagne lovforslag om integrationsydelsen 26.8.2015 og lovforslaget, der indebærer, at målgruppen for integrationsydelsen udvides til at omfatte alle, som ikke har opholdt sig i Danmark i mindst syv ud af de seneste otte år. Lovforslaget om udvidet integrationsydelse forventes fremsat 27. januar.

Den lavere sats vil føre til isolation og gøre det umuligt for flygtninge at blive boende i deres nuværende lejligheder.

Materialet indeholder udsagn fra fagfolk og eksperter fremført i den offentlige debat med omfattende kritik af integrationsydelsens konsekvenser med fattigdom, hjemløshed og svækkelse af integrationen. Desuden aktuelle uddrag fra regeringsgrundslaget juni 2015 med kommentarer v. Aktionsgruppen. Materialesamlingen anbefales af Morten Sodemann, professor i Indvandrermedicin, Syddansk Universitet, Kirsten Normann Andersen, formand FOA Aarhus, skuespiller Flemming Jensen, Thomas Medom, Rådmand Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus, Natasha Al-Hariri, Rådet for Etniske Minoriteter, medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten og skuespiller Anne Marie Helger.

Intention versus praksis 

Aktionsgruppen påpeger i materialet modsigelser mellem intentioner i regeringsgrundlaget og politisk praksis. Eksempler - uddrag: "Vi skal forandre for at forbedre", "bruge de offentlige midler til størst gavn for borgerne", "vi skal tage ansvar", "regeringen ønsker en vellykket integration", "dele værdier som demokrati og ligeværd", "styrke menneskerettigheder", "bekæmpe fattigdom og ufrivillig hjemløshed", "det er bedst for vores land, at brede interesser bliver inddraget i beslutningerne", "vi ønsker, at mange skal være med til at beslutte den politik, der vedrører dem selv...".

Ida Magelund, Aktionsgruppen: "Regeringens flygtningepolitik modsiger på flere områder udsagn i regeringsgrundlaget. Vi vil opfordre regeringen til at realisere intentionerne om ligeværdig og ansvarlig behandling af alle borgere og at undgå og bekæmpe fattigdom og hjemløshed ved at give flygtninge en forsvarlig økonomisk ydelse. Integrationsydelsen er fattiggørende og en uværdig forskelsbehandling, der medfører marginalisering af flygtninge, der i forvejen er hårdt ramt.

De lave ydelser svækker den vellykkede integration, som regeringsgrundlaget udtrykker ønske om, og det er afgørende, at regeringen, som nævnt i regeringsgrundlaget, samarbejder bredt med fagfolk og eksperter, der har erfaringer med og kendskab til flygtninge og konsekvenser af lave ydelser".

Fakta og konsekvenser

Integrationsydelsen minder om VKO-regeringens starthjælp fra 2002 med 50-60 procent af kontanthjælpen svarende til SU niveau, men uden studerendes fortrin og rettigheder. Desuden har SU aldrig været en forsørgelsesydelse. Uddrag fra materialesamling:

• I 2017 kan 40.100 personer komme ned på den lave integrationsydelse, hvis regeringen gennemfører lovforslaget om at udvide ydelsen.
• 11.900 børn vil allerede fra 2016 blive ramt af den lave ydelse og året efter stiger antallet til cirka 22.000 børn, som vil komme til at leve i fattigdom.
• Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at blot 283 flere kommer i job i 2016, selv om 21.000 vil få en lavere ydelse.
• I 2017 kan 19.500 personer blive ramt af integrationsydelsen, mens beskæftigelsen kun ventes at stige med 437 personer.
• En enlig flygtning på kontanthjælp får 10.849 kroner om måneden før skat, med integrationsydelsen 5.945 kroner.
• Ydelsen for en flygtningefamilie med tre børn falder fra 28.832 til 16.638 kroner om måneden før skat (cirka 1000 kroner mindre end en enlig førtidspensionist).
• Enlig flygtning med tre børn må leve for 5.300 kroner per måned og fuld børnecheck udbetales først efter en optjeningsperiode på to år.
• Hver fjerde flygtning vil ikke kunne købe lægeordineret medicin og cirka 30 procent får ikke råd til tre måltider om dagen. Flere end halvdelen får ikke råd til at gå til tandlæge.
• For otte ud af ti flygtninge betød starthjælpen ringere helbred og økonomi og 86 ud af 100 stagnerede på den lave ydelse.
• Flere borgmestre advarer om, at de ikke har boliger, flygtninge har råd til at betale for, da kun godt 1.000 ud af 500.000 almene boliger er med husleje under 3.000 kroner.
• En velintegreret familie, der rammes af arbejdsløshed, får ikke råd til at bo i deres bolig.

Den langsigtede virkning

Flygtninge risikerer at blive hjemløse i stort tal. Den lavere sats vil føre til isolation og gøre det umuligt for flygtninge at blive boende i deres nuværende lejligheder.

Det vil gå hårdt ud over børnene i mange flygtningefamilier. Børn i økonomisk trængte familier mistrives, udsættes for mobning og lever i social isolation, som går ud over børnenes sundhed og skolegang.

Socialforskningsinstituttet har dokumenteret, at børn, som lever blot ét år i lavindkomstfamilier, har langt ringere mulighed for at bestå niende klasses eksamen end jævnaldrende.

Erfaringen fra 00’erne, hvor ydelserne var sat ned viser, at jo fattigere folk bliver, jo ringere bliver integrationen også. Integrationsydelsen fattiggør, isolerer og marginaliserer flygtninge frem for at gøre dem til en del af samfundet.

I august 2015 indløb 35 yderst kritiske høringssvar om integrationsydelsen med referencer til tidligere erfaringer omkring lave ydelser til flygtninge. Aktionsgruppen vil med materialesamlingen opfordre regeringen til ved behandling af lovforslaget om udvidet integrationsydelse at lytte til høringssvar og den omfattende kritik omkring fakta og konsekvenser for et stort antal flygtninge i Danmark.