09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kommunerne og flygtningene

Kommunerne og flygtningene

Venstreregeringen må leve op til sine egne valgløfter og sikre kommunerne økonomiske midler til integrationen.

En vigtig del af regeringspartiets Venstres valgprogram og regeringsgrundlag var en straks-opbremsning af antallet af flygtninge til Danmark.

Udviklingen er, som de fleste nok er bekendt med, gået i en ganske anden retning, og landets kommuner herunder Køge kommune skal nu være parate til at sikre en værdig modtagelse af et noget større antal flygtninge.

Venstre-regeringen og dens støttepartier må dække de udgifter, der er forbundet med indkvartering, etablering og integration.

Efterfølgende skal kommunerne sikre en integration, der vil gøre de nye medborgere til et aktiv for landet i den periode, de vælger at blive her, og gøre dem istand til at genetablere et godt liv, såfremt de vælger at vende tilbage til deres hjemland, når konflikterne engang er overstået.

Liste Ø's gruppe i Køge Byråd mener klart, at Venstre-regeringen og dens støttepartier må sikre kommunerne grundlaget for denne indsats for flygtningene og fuldt ud dække de udgifter, der er forbundet med indkvartering, etablering og integration.

Enhedslisten ønsker ikke at bidrage til en kunstig konflikt imellem flygtninge og de svageste borgere i vores kommune. Svigter regeringen sit ansvar, mener vi, at vi må kigge bredere på hele det kommunale område og i givet fald også på mulighederne for øgede kommunale indtægter.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. jan. 2016 - 09:26   28. jan. 2016 - 09:30

Læserbrev

af Niels Rolskov, formand for Enhedslistens gruppe i Køge byråd