15 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Boykot omprioriteringsbidraget

Boykot omprioriteringsbidraget

Københavns overborgmester Frank Jensen og flere andre borgmestre opfordrer til boykot af de såkaldte omprioriteringsbidrag. Forældrenes Landsorganisation bakker op.

Københavns overborgmester Frank Jensen.
FOTO: Thomas Lekfeldt / Scanpix
1 af 1

Åbent brev til alle borgmestre

Kære borgmestre: Slå hælene i, lyt til forældre og personale, og boykot omprioriteringsbidraget, som vil medføre eklatante besparelser på kernevelfærden.

Som I ved tvinger omprioriteringsbidraget kommunerne til voldsomme besparelser på centrale velfærdsydelser. I skal spare 4,2 milliarder kroner årligt over de kommende år.

Daginstitutionerne tåler ganske enkelt ikke flere forringelser. Vi har tværtimod brug for en fælles indsats, så vi atter kan få bragt omsorgen højsæde. 

Københavns overborgmester Frank Jensen opfordrer til boykot af beslutningen, Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler er på samme kurs og støttes af flere andre borgmestre Og Martin Damm, formand for Kommunernes Landsforening, udtaler, at kommunernes oprør bunder i afmagt, og at kommunerne siden 2010 har sparet 11 milliarder kroner årligt, og der er blevet 28.000 færre ansatte. En hel del af de 28.000 er pædagoger på dagtilbudsområdet.

År efter år oplever vi at vilkårene i vores dagtilbud forringes. Færre pædagogiske medarbejdere til den almindelige omsorg, og færre til praktisk omsorg som bleskift, toiletbesøg og vinkeritualer. Mindre tid til forældresamarbejde.

Som forældre ved vi godt, at kursen er helt gal og vi bliver bekræftet af forskningen, som slår fast, at investeringer i de mindste er både nødvendige og gode samfundsinvesteringer.

Vi mærker det alle sammen, når vi afleverer vores børn i børnehaven eller vuggestuen og kigger langt efter en voksen.

Området tåler ganske enkelt ikke flere forringelser. Vi har tværtimod brug for en fælles indsats, så vi atter kan få bragt omsorgen og udviklingen i højsæde. Det fordrer flere, ikke færre, voksne omkring vores børn

Dorthe Boe Danbjørg, formand for FOLA - Forældrenes Landsforening. Julie Kyndesgaard, formand for KFO - Københavns Forældreorganisation. Flemming Linnebjerg Rasmussen, formand for OFO - Odense ForældreOrganisation. Morten Bowman, formand for ÅFO - Århus Forældreorganisation. Andreas B. Elkjær, Roskilde Forældreorganisation. Suzette Frovin, Nyborg Forældreorganisation.

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. feb. 2016 - 09:19   03. feb. 2016 - 09:20

Udtalelse

fra FOLA - Forældrenes Landsforening