Om kort tid begynder trepartsforhandlingerne, og i den anledning havde Deadline i DR2 inviteret repræsentanter fra henholdsvis fagbevægelsen og arbejdsgiverne den 24. januar.

3F's formand Per Christensens ønsker til trepartsforhandlingerne var uddannelsesløft til medlemmerne, bekæmpelse af løndumping samt afvisning af indslusningsløn.

Arbejdsgivernes kæphest i øjeblikket er, at de sociale ydelser skal nedsættes.

Det er barokt, at 3F's formand mener, at overførselsindkomsternes niveau er til forhandling.

Det kom også frem i diskussionen fra arbejdsgiverne, at der skulle ske en sammenligning med overførselsindkomsterne i forhold til andre lande, og forskellen mellem kontanthjælp og løn skulle være markant stort. Altså en nedsættelse af kontanthjælpen.

Arbejde skal kunne betale sig

Det forekom besynderligt og kritisabelt, at 3F's´s formand tilkendegav, at arbejdsgivernes forslag kunne indgå i trepartsforhandlingerne.

Det må formodes, at modstanden mod løndumping og indslusningsløn skyldes, at det ville undergrave de overenskomster, som blandt andet 3F indgår med arbejdsgiverne.

Derfor er det barokt, at 3F's formand mener, at overførselsindkomsternes niveau er til forhandling.

Arbejdsgivernes ønske om reduktion af overførselsindkomsterne, samt de borgerliges og socialdemokratiets tvangsaktiveringsfilosofi for arbejdsmarkedet har dels det formål, at kontanthjælpsmodtagere skal faldbyde deres arbejdskraft, dels at det skal fraholde beskæftigede på det ordinære arbejdsmarked fra at kræve forbedring af deres løn- og ansættelsesvilkår.

Overførselsindkomsterne

Der er en formodning om, at mange medlemmer af 3F er ramt af de sidste 20 års forringelser på social- og beskæftigelsesområdet, og at en del af dem befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.

Ifølge 3F ramte efterlønsreformen mange af deres ældre, nedslidte medlemmer.

3F's formand er villig til at diskutere overførselsniveauet i en situation, hvor dagpengeretten ophører hurtigt, hvor der ikke er en efterlønsordning til at sikre et rimeligt forsørgelsesgrundlag for ældre slidte arbejder, og hvor det efter førtidspensionsreformen er blevet næsten umuligt at få bevilget førtidspension.

Der er sket sørgeligt uacceptable forandringer af solidaritetsopfattelsen i fagbevægelsen, når man er villig til at diskutere det overførselsindkomstniveau, som en borgerlig regering ville tage imod med kyshånd. En regering, der fører den mest ideologiske politik med hensyn til at forringe den del af velfærdsstaten, der vedrører de svagest stilledes forsørgelsesgrundlag.

LÆS PER CHRISTENSENS SVAR TIL KIM NIELSEN HER