Når Dagbladet Arbejderen den 2. februar skriver, at Enhedslisten er uenige om "soloopstilling til EU-parlamentet", er det nok den mest misvisende overskrift, jeg længe har set.
Der er nemlig mig bekendt ingen - jeg gentager - ingen i Enhedslisten, der argumenterer for, at vi skal stille op mod Folkebevægelsen.
Det er svært at få medlemmer af Enhedslisten til at føre valgkamp for en bevægelse, som de ikke har nogen indflydelse på.
Det jeg - og mange med mig - argumenterer for er, at Enhedslisten bør tilbyde Folkebevægelsen et teknisk valgforbund. Et valgforbund, der muliggør, at vi også efter parlamentsvalget 2019 kan have en unionsmodstander i parlamentet.
Hvis man sammenholder Enhedslistens medlems- og stemmetal med Folkebevægelsens ditto, ville man alene ved at få Enhedsliste-vælgere til at stemme på valgsamarbejdet, kunne få langt over 100.000 flere stemmer til parlamentsvalget.
Derudover oplever jeg EP-valg efter EP-valg, at det er svært at få medlemmer af Enhedslisten til at føre valgkamp for en bevægelse, som mange af dem ikke er medlemmer af, og som de ikke har nogen indflydelse på.
Det skal vi gøre noget ved. Jeg tror at EU-modstanden bliver styrket ved, at Folkebevægelsen og Enhedslisten går i valgforbund sammen. Et forbund, der kan tiltrække både den venstreorienterede og den brede unionsmodstand.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278