Den 6. februar gik Lars Løkke ud med et klart budskab til fagbevægelsen: Hvis fagbevægelsen ikke vil være med til at få flere flygtninge i arbejde, så bliver der ikke yderligere forhandlinger om de ønsker, som fagbevægelsen har til trepartsforhandlingerne. Dermed tager han flygtningene som gidsler.

Det er rent selvmord, hvis fagbevægelsen nikker til nye forringelser for arbejdsløse og syge. Ræset mod bunden skal stoppes. 

Lars Løkkes dagsorden er at vælte udgifterne til integrationen over på lønmodtagerne. Hvis fagbevægelsen ikke vil "indslusningsløn", så er der andre metoder, som for eksempel længere virksomhedspraktikker (gratis arbejdskraft). Samtidig åbner han en anden front, nemlig at fjerne "bureaukrati". Han tænker på de nuværende regler, der betyder, at virksomheden skal indgå aftale om forløbet, og at det ikke må føre til fortrængning af ordinære job og løntrykkeri.

Arbejdsgiverne har allerede meldt deres vigtigste krav ud: Bedre konkurrenceevne (læs billigere arbejdskraft) og så vil de have "ryddet op" i en række sociale ydelser, for eksempel ved at sænke satsen for førtidspension, og tvinge nuværende førtidspensionister ud på arbejdsmarkedet.

Forringelser for arbejdsløse og syge

Det er rent selvmord, hvis fagbevægelsen nikker til nye forringelser for arbejdsløse og syge. Det handler ikke kun om at beskytte den enkelte, det handler om trygheden for alle lønmodtagere. Vejen fra en tryg tilværelse til økonomisk ruin er blevet uhyggelig kort efter de seneste "reformer".

Voksende utryghed fører til lavere lønninger og dårligere arbejdsvilkår. Hvis alle er bange for at blive fyret, er der ingen der tør stille krav, så har arbejdsgiverne let spil.

Jeg håber, at fagbevægelsen vil fastholde sine helt berettigede krav. Uddannelsesindsatsen skal styrkes markant, så alle med kort eller ingen uddannelse bliver løftet. Der skal etableres tusindvis af praktikpladser. Der skal skrues op for arbejdsmiljøindsatsen, så vi får bremset nedslidning og udstødning fra arbejdsmarkedet.

Vi skal have effektiv kamp mod social dumping, ræset mod bunden skal stoppes. Åbenlyse urimeligheder i pensionssystemet skal fjernes.

Det er godt, at LO´s nye formand hele tiden understreger, at de mange tusinde arbejdsløse ikke skal bag i køen. Men så må hun også rejse krav om, at der bliver skabt nogle nye job og at vi bliver bedre til at dele arbejdet. Hårdere kamp om de samme job fører bare til lavere løn.

Der er et skrigende behov for at investere i grøn omstilling og velfærd, og det er nu, at venstrefløjen og fagbevægelsen skal rejse det krav.

Samtidig er det helt afgørende, at folkene på arbejdspladserne bliver inddraget. Hvis der kommer nogle klare garantier for, at modtagelsen af flygtninge ikke fører til fortrængning af ordinære job og løntrykkeri, så vil lønmodtagerne gerne medvirke, og det er nu engang betingelsen for god integration.

Støt det sociale oprør

Hvis kommunerne ikke har de fornødne ressourcer til integrationsindsatsen, så går det galt. Trepartsforhandlingerne er det rigtige sted at rejse det krav. For at understrege det, bør LO, FTF og AC klart støtte det kommunale oprør, der er under vejs, så vi får gjort op med Løkkes minusvækst.

Arbejdsgiverne og regeringen vil blankt afvise, at der er råd. Danmark er et af rigeste samfund i verden. Hvis velstand og arbejde bliver mere ligeligt fordelt, så er der rigeligt råd til arbejde til alle på gode løn- og arbejdsvilkår, til velfærd for arbejdsløse, syge, børn og gamle og til god integration af flygtninge.

Det er på tide, at de 10 procent rigeste, der kun er blevet rigere under krisen, også kommer til at bidrage. Sidste år blev der udbetalt svimlende 82 milliarder til aktionærerne. 170 milliarder samler støv på virksomhedernes bankbøger, i stedet for at blive investeret i nye arbejdspladser.

Det budskab skal de faglige ledere have med, når de går ind ad døren. Ellers havner de hurtigt i en defensiv situation, der kommer til at handle om, hvilke forringelser de kan acceptere. Indtil nu har Lizette Risgaard understreget, at nu er det lønmodtagernes tur, det er ikke dem, der skal betale. Arbejdspladser og lokale fagforeninger må bakke hende op i det standpunkt.