Hvordan tænker Enhedslisten et samarbejde omkring EU-parlamentsvalget mellem to konkurrerende lister - Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten - der så vil stå med hvert sit program?

Hvordan tænker Enhedslisten, at de kan få gennemført socialistiske love i EU-parlamentet, hvor det er EU-kommissionen, der alene har initiativretten

Hvis Folkebevægelsen mod EU ikke opnår et valg til EU-parlamentsvalget, hvem vil så have muligheden efterfølgende for at opsluge de borgerlige nej-sigere, som Folkebevægelsen hodtil har kunnet rumme?

Er Enhedslisten ved at forlade det folkelige græsrodsarbejde, som de jo er født ud af? Hvad kan være de første socialistiske initiativer Enhedslisten ville tage, hvis de på egen liste fik indvalgt en i EU-parlamentet?

Hvordan tænker Enhedslisten, at de kan få gennemført socialistiske love i EU-parlamentet, hvor det er EU-kommissionen, der alene har initiativretten, altså dem, der fremsætter lovforslagene?

Enhedslisten sidder i dag i Folketinget med 14 ud af 175 medlemmer, og får vist ikke ført nogen videre beslutninger ud i livet, hvordan skulle Enhedslisten så kunne opnå lovgivende indflydelse i EU-parlamentet, der har langt over 500 medlemmer?

Er det taget med i overvejelserne, at risikoen er stigende for, at hverken Enhedslisten eller Folkebevægelsen mod EU får indvalgt en repræsentant i EU-parlamentet og skal vi så til at have EU-modstanden ind omkring de EU begejstrede partier for at præge tingene indefra uden en nej-bevægelse?

Hvordan forklarer Enhedslisten sine vælgere om nødvendigheden af at sige fra overfor EU, og at det faktisk ikke er lykkedes at forandre EU indefra?

Er det taget med i overvejelserne, at mange medlemmer af Enhedslisten samtidig er aktive i Folkebevægelsen mod EU, ja nogle blandt de dygtigste medlemmer på EU-spørgsmålene, og at de skal vælge, hvor de vil lægge deres kræfter, eller om de vil stoppe deres aktiviteter? 

Det er 37 år siden, at Folkebevægelsen sidst forsøgte sig med et valgforbund (med SF). Siden har man ikke gjort det, fordi man har forsvaret sin tværpolitiske organisation. Er Enhedslistens forslag om egen opstilling ikke forbundet med en forventning til et valgforbund med Folkebevægelsen mod EU? Er der grund til at tro på, at en tværpolitisk organisation nu vil gå ind i et to-spæn med et erklæret socialistisk parti?

Kan Enhedslisten opsætte garantier for, at de ikke begiver sig på samme EU-tog, som SF besteg 37 år tidligere?