14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nej til diktater fra EU

Nej til diktater fra EU

Vi vil fremme en EU-modstand, der politisk spænder ganske både lokalt, mellemstatsligt og mellemfolkeligt.

Folkebevægelsens komité i Helsingør har holdt generalforsamling i lyset af det gode resultat ved afstemningen om retsforbeholdet, der med stærk valgdeltagelse i stor grad sikrede, at den dømmende magt forbliver på danske hænder.

Folkebevægelsen arbejder uden fremmedangst for øget tværpolitisk dialog og vil holde Europa fast på konkrete udspil for en grøn bæredygtig fremtid.

Vi vil fremme en EU-modstand, der politisk spænder ganske bredt på forpligtende samtaler på lokalt, mellemstatsligt og mellemfolkeligt grundlag og siger nej til diktater fra et EU, der alt for ofte styres af ikke-folkevalgte kræfter uden hensyn til borgere og almén bæredygtighed.

Demokrati kræver samhørighed, ikke afstande og afmagt. Men EU ligger under for storkapitalen, og det dirigerer de fleste politiske og økonomiske råderum i kommunerne.

Vi vil gå lydhørt og lokalt ud og drøfte alternativer, der tager afstand fra dette og fra isolationspolitik, og som fremmer deltagerdemokratierne.  

Hvordan kan Folkebevægelsen forny sig politisk og styrket sætte et præg?

Det gavner ikke Danmark at isolere Rusland, styrke besættelsesmagter rundt i verden og stjæle fisk fra nærområderne i Afrika, samtidig med at man lader flygtninge sejle deres egen sø.

Over halvdelen af landets vælgere stemte ved folketingsvalget på EU-venlige midterpartier. Men halvdelen af disse vælgere gik ifølge målinger imod deres partier ved folkeafstemningen, så Folkebevægelsen må have store muligheder for at sætte gang i debatten, også om den alternative politik, som mange efterlyser. 

Udfordringerne er afgørende, og Folkebevægelsen arbejder uden fremmedangst for øget tværpolitisk dialog. Vi drøfter politik og blander os i EU-valgene.  Vi vil holde Europa fast på konkrete udspil for en grøn bæredygtig fremtid.

Generalforsamlingen besluttede et nyt sæt vedtægter, og fire af de fremmødte fra bredt politisk hold blev delegerede til landsmødet.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. feb. 2016 - 09:08   17. feb. 2016 - 09:10

Læserbrev

fra Folkebevægelsen mod EU, Helsingør-komiteen