Jyllandsposten Aarhus den 7. februar har en overskrift, der lyder "Arbejde – det er noget, som man skal øve sig i". Rådmanden i Aarhus udtrykker, at det århusianske erhvervsliv bliver en stadig vigtigere del af Aarhus Kommunes indsats for at få blandt andet socialt udsatte og syge borgere i arbejde.

Vi synes, at kommunerne og erhvervslivet hellere skulle samarbejde om at skaffe flere ordinære arbejdspladser. Det kunne de øve sig i.

I artiklen fortælles om en virksomhed, som har haft over 300 i virksomhedspraktik. Det er med til at positionere dem som en virksomhed, der tager et socialt ansvar.

Opgaverne, som praktikanterne i virksomheden udfører, koster ikke danske arbejdspladser, da opgaverne ellers ville blive udført af udenlandske leverandører, siger virksomheden. Praktikanten får ikke løn men sin ydelse fra kommunen. Praktikanten skal lære arbejdskulturen og arbejdsansvaret, og det kan være angstfremkaldende, mener man.

Vi synes i Landsforeningen Lediges Vilkår, at det er mere angstfremkaldende at se, hvor pavestolte virksomhederne virker, når de siger, de tager et stort socialt ansvar. Vi mener, at virksomhederne ville tage et langt større socialt ansvar, hvis de ansatte de ledige til en ordinær løn og på ordinære vilkår.

For eksempel kunne virksomheden i stedet for at outsource dele af opgaverne fastansætte de ledige fra start. I stedet for virksomhedspraktik med ydelse fra kommunen og støtte til virksomheden, burde der være en prøvetid på 1-3 måneder i en ordinær stilling, hvor arbejdsgiver og arbejdstager ser hinanden an. Kan arbejdsgiveren bruge den lediges kompetencer, eller kan den ledige lide og magte arbejdet. 

Det er en frygtelig uskik, når man næsten per automatik går ud fra, at fordi man er flygtning, langtidsledig, kontanthjælpsmodtager eller andet, så har man nogle skavanker eller minusser, som gør, at man ikke er en fuld løn værd. Men man bliver jo ofte en fuld løn værd efter en prøve- eller oplæringstid. Og syge borgere skal slet ikke i arbejde, før de er raske nok til det.   

Hvis de ledige får en overenskomstmæssig løn og ordinære vilkår fra start, så ville tilfredsheden for dem være langt større, og dermed fastholdes de lettere på arbejdsmarkedet. Det er værd i den sammenhæng at bemærke, at helt op til 70 procent stadig er uden job efter endt virksomhedsaktivering.

Vi synes, at kommunerne og erhvervslivet hellere skulle samarbejde om at skaffe flere ordinære arbejdspladser. Det kunne de øve sig i.