Med sit læserbrev den 23. feburar lægger Finn Sørensen sig i strømmen på flere debatindlæg, der viser uklarhed omkring basale politiske forhold. Især er det trist, når en dygtig fagforeningsmand og Christiansborg-politiker i en vigtig debat griber til banaliteter og demonstrerer uvidenhed. Det følgende er et svar til ham og andre.

Det er godt, hvis vi er enige om, at vejen til socialismen ikke går via EU (Dragsted vil dog "gøre EU bedre"). Så kan vi vel også blive enige om, at EU-parlamentet ikke er et egentligt lovgivende organ, og at dets demokratiske underskud er iboende.

Et nationalt parlament har derimod, trods diverse begrænsninger, visse kontrolmekanismer og muligheder for offentlighed og nærhed. Disse muligheder er ikke naturgivne, men tilkæmpet - og derfor er et nationalt parlament også en arena for den almendemokratiske kamp for at bevare fortidens landvindinger. 

Og denne kamp kan give erfaringer, der i bedste fald kan bruges i den videre kamp for mere demokrati, for en anden type demokrati, for socialisme. Noget lignende kan man ikke sige om EU-parlamentet. Derfor dur Finns sidestilling af byråd, Folketing og EU-parlament ikke, og tanken om opstilling separat eller i listeforbund burde være irrelevant.

Nationale demokratiske landvindinger som bevarelse af suverænitet og stemmeret er truet af EU.

Med begrebet "almendemokratiske opgaver" menes kampen om delmål, som bevarelse af suverænitet og stemmeret. Den slags demokratiske landvindinger er truet af EU, hvilket også mange ikke-socialister erkender. Et eksempel på almendemokratiske opgaver var for kommunister under besættelsen at kæmpe for "et frit Danmark", blandt andet sammen med konservative i Frihedsrådet.

I en sådan kamp er det vigtigt ikke at blive kåd og partiegoistisk. Ønsket om opstilling separat eller i listeforbund ser jeg som udtryk for utålmodighed og illoyalitet overfor vore ikke-socialistiske allierede i Folkebevægelsen. 

Drop "dem-os" filisofien

I stedet for at spå i kaffegrums om effekten af flere minutter i tv-programmer, om hvorfor Enhedslistens medlemmer stemmer på SF, samt om udsigten til et eller to partimandater i EU's (reelt set) "ikke-parlament" bør vi huske, at Enhedslisten er kollektivt medlem af Folkebevægelsen.

Derfor må vi droppe "dem-os"-filosofien og huske, at vort partiprogram fastslår, at vi kæmper for et Danmark ude af EU. Og kampen for udmeldelse bør, lige som en socialistisk revolution, bygge på et bredere grundlag end kun på bevidste socialister.

 Vort partiprogram fastslår, at vi kæmper for et Danmark ude af EU

Ønsket om socialistisk modstand lyder flot, men er i forhold til EU hult, når det ikke præciseres. Socialistisk modstand består ikke i blot at have en til to pladser i en forsamling på 751. Man vil vel heller ikke forvente socialistiske love af et EU-"ikke-parlament".

Opgaven dernede er at skaffe informationer til brug i oplysning og mobilisering i det enkelte medlemsland og i bilateralt og internationalt samarbejde mellem partier og bevægelser. Til dette behøves ikke nødvendigvis et parlamentsmedlem fra Enhedslisten.

Den slags er indarbejdet i Folkebevægelsens dna, og Folkebevægelsens aktivister nyder under disse dages TTIP-aktioner godt af informationer, som er skaffet fra EU i Folkebevægelses regi.

Overblik og principfasthed

Finn opfordrer til, at "vi" (?) skal forholde os "til argumenterne". Men netop argumenter mangler i hans eget indlæg. Mit argument om i den demokratiske kamp mod EU at indse dialektikken mellem kampen for delmål og kampen for socialisme har han åbenbart ikke fattet og taler mod bedre vidende om, at jeg modstiller parlamentarisk og udenomparlamentarisk virke.

Jeg efterlyser en balance mellem parlamentarisk og udenomparlamentarisk virke, hvilket for socialister burde være ABC.

Når der nu pludselig fokuseres på selvstændig opstilling til EU's "ikke-parlamentet" samtidig med, at partiets EU-oplysning i hverdagen halter, og vore politikere sjældent nævner EU i deres valgtaler, er der risiko for ensidig fokus på det parlamentariske, og for at balancen svækkes.

En klog mand har sagt, at hvis en politisk bevægelse ikke bevarer det store overblik og principfasthed, er der risiko for, at mange ryger af i første skarpe sving.

Vi har i partiet behov for afklaring af det principielle i internationale spørgsmål, behov for at uddybe kendskabet til socialistisk taktik og strategi, samt til - som det hedder i et forslag til årsmødet - at prioritere opbygning af Folkebevægelsens lokale arbejde.