Folket demonstrerede sin magt igen og gav deres valgte regering mere troværdighed og styrke, lød det fra den siddende præsident, Hassan Rouhani, efter valget i Iran den 26. februar, hvor cirka 62 procent af landets 55 millioner vælgere stemte.

Omkring 12.000 kandidater var opstillet til  290 pladser i parlamentet, Majlis. 5200 blev dog på forhånd afvist af Vogternes Råd, heraf et betydeligt antal siddende medlemmer, mens 612 opgav opstillingen.

Alle 30 pladser på valg i Teheran forventes besat af "reform-tilhængere".

Ved det samtidige otte-årlige valg til Eksperternes Råd var 30 af de i alt 88 pladser i spil. Her fik kun ganske få "reform-tilhængere" tilladelse til opstilling, anfører den britiske avis Morning Star. Ingen kvinder blev godkendt. 

Et formelt borgerligt, parlamentarisk demokrati er der ikke tale om. Men internationale medier og kommentatorer finder, at den såkaldte reformlejr har vundet frem.

De grupperer sig om koalitionen af Reformister og den diffuse koalition af Uafhængige, som blev henholdsvis største og trediestørste gruppering. I enkeltmandskredse, hvor ingen kandidat har fået mere end 50 procent af stemmerne, afholdes i april omvalg om op mod 80 resterende pladser

"Reformister" i fremgang

Alle 30 pladser på valg til Majlis i hovedstaden Teheran forventes besat af "reform-tilhængere". Og reform-fløjen ventes at blive den største blok i Majlis, selv om de relgiøst-islamistiske kandidater fortsat vil udgøre flertallet på landsplan. Før valget sad 10 kvinder i Majlis. Før den endelige valgopgørelse var otte kvinder indvalgt. 

Eksperternes Råd har formelt til opgave at overvåge den øverste religiøse leder ayatollah Ali Khamenei og udpege en kommende. Her røg to af de mest fundamentalistiske præster ud. Derimod blev Irans tidligere præsident Akbar Rafsanjani valgt som nummer ét. Vogternes Råd afviste hans opstiling ved præsidentvalget i 2013, og han angives at tilhøre reformfløjen.

Oppositionskilder i Iran anfører dog ifølge Morning Star, at den såkaldte islamistisk-relgiøse Revolutionsgarde forventer, at mindst 180 af Majlis 290 pladser besættes af hardcore-islamister omkring deres egen kreds.

Hvilke reformer?

Egentlige partier og civile politiske organisationer med specifikke krav findes ikke eller er helt eller delvist forbudte. Især den store velstillede del af befolkningen efterspørger individuelle friheder, øget adgang til internet, øget presse- og ytringsfrihed, åbning overfor USA og Vesten. Tilsyneladende er det i disse mellemlag, at den diffuse "reform-bevægelse" har rødder. 

Disse kræfter får stor opmærksomhed i USA's og Vestens regeringer og medier, som håber på et "tøbrud" i forbindelse med afviklingen af sanktionspolitikken – en politisk og økonomisk liberalisering, der åbner op for yderligere privatisering, salg af statslige værdier og for vestlig kapital- og vareeksport. 

Arbejderne og fagforeninger undertrykkes hårdt. Løn- og arbejdsforhold er blevet kraftigt forringet. Disse forhold beskrives ikke med ét ord i danske og internationale medier. Talsmanden for Unionen af Metalarbejdere og Mekanikere i Iran, Maziar Gilaninejhad, frygter følgerne af atom-aftalen og den fornyede adgang til Iran for den internationale kapital: 

"Finanskapitalen har infiltreret regeringen og fremmet en omfattende tømning af værdier. Fremstillingsvirksomheder bliver drevet til konkurs og privatiseret til under markedsværdi. Dette er utvivlsomt efter forskrift fra Den Internationale Valutafond (IMF), som er iværksat i vores land på den globale kapitals bud.

Den politik, IMF foreskriver for lande som vort, er at producere olie og intet andet. Alt andet skal vi importere."

"Regeringen sigter på at fjerne alle lovrestriktioner angående løn, pension, sundhed og arbejdsløshedsunderstøttelse i dens sjette udviklingsplan. Det er det samme som at sige til hr. Udenlandsk Investor: "Kom ind og gør, hvad du vil, med vores arbejdere", siger Maziar Gilaninejhad til Det internationale faglige Verdensforbund Industri-All.

"Principister" og islamister

De konservative omkring Ali Khamenei og endnu mere hardcore islamister bliver den næststørste koalition med deres Koalition af Priciplister, men vil stadig have flertal i Majlis sammen med mindre valglister.

Spidskandidaten for 'principlisterne', Gholam-Ali Haddad-Adel, har advaret mod "at forvandle Iran til en bazar af ubrugelige ting" ved udsigten til åbning for udenlansk kapital, skriver The Guardian.

Avisen refererer kilder omkring Haddad-Adel for at kræve en "modstands-økonomi", ligesom de stempler udenrigsminister Mohammad Javad Zarif som forræder og truer ham med at blive begravet i cementen, som bruges til at nedlukke atomreaktoren i Arak.

Disse kræfter, inklusive Revolutionsgarden, har selv interesser i den ikke-privatiserede industri, som de frygter udsalg af.

Disse islamister rummer intet progressivt i forhold til menneske- og kvinderettigheder.

Disse islamister rummer intet progressivt i forhold til menneske- og kvinderettigheder eller verdsliggørelse af samfundet. USA og Vesten – plus IMF, EU og finanskapitalen – spiller på dette for at diskreditere islamisternes antivestlige og anti-israelske udtalelser.

Det er ikke tilfældigt, at kun "religiøse ekstremisters" protester refereres i medierne. Og trods tiraderne om omsorg for menneskerettigheder i Iran, fortier de vestlige medier også selv de røster, som groft undertrykkes i Iran: Det arbejdende folks stemme.