Store økonomiske udfordringer
Blogs

Store økonomiske udfordringer
Danmark er langt fra at være ude af den økonomiske krise. De seneste ni måneder af 2015 har danske økonomi i realiteten stået i stampe, viser tal fra Danmark Statistik.
De seneste ni måneder af 2015 har danske økonomi i realiteten stået i stampe, viser tal fra Danmark Statistik over udviklingen af den samlede danske produktion, BNP. For hele året 2015 steg værdien af produktionen med 1,2 procent i forhold til 2014, men det er udelukkende på grund af en stor vækst i første kvartal af 2015.
Den dårlige økonomiske udvikling er reelt en begmand til finansminister Claus Hjort Frederiksen og hans analyse af den danske økonomi.
Den dårlige økonomiske udvikling er reelt en begmand til finansminister Claus Hjort Frederiksen og hans analyse af den danske økonomi.
Noget af det første finansministeren gjorde, efter han kom til magten i sommeren 2015, var at erklære, at Danmark var tæt på at være ude af krisen, og derfor skulle underskuddet på de samlede offentlige finanser være tæt på nul, og han krævede derfor flere nedskæringer.
Den gang blev finansministerens vurdering tilbagevist af de såkaldte økonomiske vismænd, og nu har virkeligheden bekræftet det samme. Danmark er langt fra at være ude af den økonomiske krise.
Sammenligninger vi udviklingen af dansk økonomi med udviklingen i USA og EU forstærkes indtrykket af de danske problemer yderligere.
Siden starten af 2008 er USA's økonomi vokset med mere end ti procent, mens EU set som en samlet økonomi i 2015 netop overskred produktionsniveauet i 2008 med to procent. Til sammenligning ligger Danmarks produktion med udgangen af 2015 stadig 2 procent under niveauet fra starten af 2008.
I Danmark har det været et gennemgående problem, at erhvervslivets investeringer siden krisens udbrud har været meget lave. Nationalbanken har tidligere dokumenteret, at investeringerne ligger på et historisk lavt niveau, ligesom banken har konstateret, at dansk kapital i stedet søger udenlandsk. Danske kapital investerer i øjeblikket dobbelt så meget i udlandet, som udenlandsk kapital investerer i Danmark.
Årsagen til de lave investeringer er ikke funderet i manglende overskud eller lave afkast, da de danske virksomheder de seneste år har sendt rekord store beløb tilbage til finansmarkedet. Flere erhvervsledere peger på, det er den manglende efterspørgsel, der er årsag til de manglende investeringer. De skiftende regeringers stramme styring af den samlede offentlige sektors økonomi - i forsøget på at leve op til EU's finanspagt – har forstærket det problem.
I forbindelse med tallene fra Danmarks Statistik har mange økonomer glædet sig over, at der trods nulvækst er blevet skabt cirka 30.000 flere arbejdspladser i hele 2015, hvilket svarer til en stigning på 1,1 procent.
LO og Arbejderbevægelses Erhvervsråd noterer, at der normalt skal en vækst på 1,5-1,8 procent til, før der bliver skabt flere arbejdspladser.
Når beskæftigelsen og forbruget af timer stiger i stort set samme takt, som produktionen stiger, er der samlet set ikke sket nogen udvikling i produktiviteten gennem hele 2015, hvilket på længere sigt bliver et problem.