Det var modbydeligt, da europæerne i 1600-tallet i korsets navn plyndrede og myrdede mennesker i den tredje verden.

Det var afskyeligt, da fascisterne i Europa udryddede millioner af jøder.

Det var mere end grimt, da USA tæppebombede og smed napalm ned over vietnameserne. Inden disse fly gik på vingerne – var feltpræster ude og velsigne dem.

Måtte verden snarest tænkeligt fyldes med et hav af Nelson Mandela'er og hans tankegang.

Det er grufuldt, når europæisk militær smider bomber ned over Irak og ramme civile i flæng, en krig Danmark deltog i på et tyndt parlamentarisk grundlag.

Det var kvalmt, da Israel forrige år bombe-smadrede tusindvis af civile i Gaza.

Det er afskyværdigt, når bestialske unge islamister ud fra deres koran-tolkning bomber i europæiske storbyer.

På den baggrund var det bemærkelsesværdigt, da en journalist forleden fremkom med følgende: "Hvad mon europæiske politikere ville svare, hvis de blev bedt om at forklare, hvorfor nogen må ramme civile – mens andre ikke må?"

Hvem kastede den første sten ? 

I 1993 fik Nelson Mandela Nobels Fredspris for sit arbejde for forsoning i Sydafrika. Han delte prisen sammen med den daværende præsident F.W. De Klerk. Det var en triumf for Mandelas ikke-voldsstrategi. 

Måtte verden snarest tænkeligt fyldes med et hav af Nelson Mandela'er og hans tankegang.