Så skete det: Dansk Folkeparti blæser milde vinde ind over EU ved hjælp af et godt gammelt socialdemokratisk ordsprog: "Man har et standpunkt til man tager et nyt".

Skyldes DF's kursændring ja-partiernes usande skræmmekampagne om, at England vil blive sat uden for al samhandel?

I en årrække har Dansk Folkeparti med Morten Messerschmidt som bannerfører tordnet mod EU’s indblanding i den danske velfærd; derfor undres man, når Morten Messerschmidt melder ud, at han håber at England bliver i EU.

Det gør han trods sine mange udmeldinger om institutionens udemokratiske styreform: vi må ikke stemme på præsidenten, indenrigsministeren, udenrigsministeren, kommissionsformanden og Kommissionens medlemmer.

Spørgsmålet melder sig: Er Dansk Folkeparti ved at foretage en kovending?  Er Morten Messerschmidt uvidende om, at en udtræden af EU vil medføre nogle forhalinger, der vil sidestille England med Norge, Schweiz og Island?  

Disse landes forhold til EU fungerer lig det gamle EF-system, som Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti hidtil har hyldet. Skyldes deres kursændring ja-partiernes usande skræmmekampagne om, at England vil blive sat uden for al samhandel?

Kære læsere, Kina er ikke medlem af EU, og alle EU-lande står i kø for at komme ind på det kinesiske marked. Storbritannien er et marked på cirka 60-millioner. Vil EU undlade at handle med dem, og vil 60-millioner undlade at handle med EU?

Såfremt der ikke er en fornuftig sjæl, der er i stand til at sætte Morten Messerschmidt ind i de faktiske forhold, så kan jeg trøste vælgerne med et fornuftigt alternativ: Folkebevægelsen mod EU!