Det er ikke ualmindeligt at finde annoncer i dagbladene om gode tilbud på medisterpølse, smør, en fladskærm eller sågar en ny bil. Dagens tilbud bydes til for forbrugerne.
Producenter af store, brutale bombefly byder deres vare til. Danskerne skal vide, at der er tale om et særdeles godt tilbud.
Men det er sjældent at se annoncer for ting, som forbrugerne aldrig køber.
Det er dog sket nogle gange de sidste uger. Producenter af store, brutale bombefly byder deres vare til. Danskerne skal vide, at der er tale om et særdeles godt tilbud.
Hvorfor i alverden skal jeg købe sådan et? Jeg har ikke engang en landingsbane, og jeg ved ikke hvad jeg skal bruge den til.
Men hvis annoncen slet ikke er indrykket, for at vi som forbrugere skal købe et bombefly, hvorfor så?
Kan det virkelig være sådan, at der sidder politikere i forsvarsforligskredsen, som kunne lade sig påvirke af de lokkende annoncer? Det ville være en overfladisk måde at tage politiske beslutninger på.
Hvis politikerne i forsvarsforligskredsen tænker på at købe nye bombefly, må de gerne dele deres ideer med mig og sikkert også de fleste andre danskere, før de beslutter sig. Den slags investeringer bør tages efter en grundig offentlig debat.
Mange spørgsmål bør besvares før en beslutning. Hvad koster de nye fly? Hvad kan sådanne fly præstere? Hvor vil I skære de mange milliarder for at få råd? Er der alternativer til disse destruktive dræbermaskiner? Ville pengene være bedre investeret i udviklingsbistand?
Frem i lyset med oplysningerne. Lad os få debatten. Personligt vil jeg anbefale en debat og en folkeafstemning, før der kan gives grønt lys for så vidtgående beslutninger. Vi risikerer at købe noget, der i bedste fald er overflødigt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278