10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ministeren melder afbud

Ministeren melder afbud

Det forekommer både respektløs og arrogant, når Peter Christensen vælger at være fraværende, når Danmark beslutter at gå i krig.

Forsvarsminister Peter Christensen under debatten i Folketingei om dansk militær indsats i Syrien. Til den afsluttende forhandling melder han afbud.
FOTO: Jens Astrup / Scanpix
1 af 1

I sidste øjeblik lyder det fra krigsministeren Peter Christensen, at han desværre ikke kan deltage i de afsluttende forhandlinger om Danmarks deltagelse i endnu en krig. Denne gang skal Danmark i fuld overensstemmelse med USA og alliancen uden om internationale aftaler og institutioner kunne intervenere i Syrien.

Et halvårligt formelt møde for EU’s forsvarsministre kan vel ikke komme bag på krigsminister Peter Christensen? Nej det gør det ikke, allerede ved 1. behandlingen overlod han ordet til udenrigsministeren.

Det er tiden at forlange at Danmark vælger fredens vej og bidrager med en indsats, der kan fremme fredsforhandlinger og konfliktløsning.

Men Peter Christensen, det er dit ansvar. Du "lader vandet" op ad ryggen på befolkningen, du tror dette er en ekspeditionsdag, andre kan tage sig af. Det er respektløst, nedladende, arrogant og uansvarligt. Det hører ingen steder hjemme i en så alvorlig sag.

Når vi samtidig kan høre, at netop nu genoptages fredsprocessen for Syrien med indirekte forhandlinger i Genéve, er der al mulig grund til at tage debatten i Folketinget alvorligt. En dansk udmelding om krigsindsats i Syrien netop på dette tidspunkt fremmer mildt sagt ikke fredens sag.

Det er tiden at forlange at Danmark vælger fredens vej og bidrager med en indsats, der kan fremme fredsforhandlinger, samtaler, konstruktiv debat og konfliktløsning og dertil levere nødhjælp, hospitalsskibe eller mineryddere og så videre i civilt regi.

Deltag i protesten tirsdag den 19. april klokken 16-17 på Christiansborg Slotsplads. 

Yderligere information: www.tidtilfred.NU/nejsyrienkrig

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. apr. 2016 - 09:04   15. apr. 2016 - 09:10

Læserbrev

af Gerd Berlev, Valby