Til Bulgariens Ambassade i Danmark
Omar Nayef Zayed, medlem af PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse), blev den 26. februar 2016 fundet på gaden foran Palæstinas ambassade i Sofia og døde kort efter. Han var blevet smidt ned på gaden fra ambassadens vindue på fjerde sal, sandsynligvis af den israelske efterretningstjeneste Mossad.
Trods flere opfordringer fra ambassaden nægtede de bulgarske myndigheder at sørge for sikring af ambassaden, hvor Omar opholdt sig.
Omar Nayef Zayed blev i 1986 af Israel dømt og fængslet for drab. Nogle år senere lykkedes det ham at flygte, og han bosatte sig med sin familie i Bulgarien.
Men da Israel i december 2015 krævede ham udleveret af de bulgarske myndigheder, søgte han tilflugt på den palæstinensiske ambassade i hovedstaden Sofia.
Trods flere opfordringer fra ambassaden nægtede de bulgarske myndigheder, der burde kende det israelske efterretningsvæsens metoder, at sørge for sikring af ambassaden, hvor Omar opholdt sig.
Internationalt Forums Mellemøstgruppe protesterer imod de bulgarske myndigheders manglende sikring af Omar Nayef Zayeds liv. De bulgarske myndigheder har dermed et medansvar for, at det lykkedes morderne at trænge ind i ambassaden og koldblodigt myrde Omar Nayef Zayed.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278