Store dele af meningsdannerne har for vane at udnævne diverse statsoverhoveder og præsidenter til at være verdens mægtigste mænd.

Markedskræfternes ensporede tankegang og dansen omkring guldkalven har taget mere og mere over. 

Skattely-skandalerne i Panama viser med al ønskelig tydelighed, at det er et falsum. Det er den utæmmede liberalistiske grådighed, der er verdens mægtigste magt. Hvordan vil man ellers forklare, at verdens topministre og deres parlamenter ikke formår standse disse grimt spekulative tendenser?

Markedskræfternes ensporede tankegang og dansen omkring guldkalven har taget mere og mere over.

Politikerne kan sidde og ryste på deres afmægtige hoveder over den ene skattelyskandale efter den anden, men det ser ikke ud til, at de er i stand til at gøre noget ved det. En god del af deres partikasser støttes af finanslobbyen, så måske de oven i købet vælger at se gennem fingre med folkene bag disse pengevandringer...

Jesus formåede at smide kræmmerne ned ad tempeltrappen, men hans genkomst kan vi ikke vente på. Måske mennesker, der ikke kommer på de bonede gulve kan gøre frelseren kunststykket efter. Det ville være en aktivitet, der kunne rette retfærdighedsskuden op.

"Vi er jo alle i samme båd", lød tidligere i en revysang. "Jamen - er det ikke en grådig kræmmer, der sidder der?", lyder det i disse dage fra flere og flere i den fælles båd.

Som flere af dem i båden knurrer til spekulanterne: "Ret ind -  blandt andet skattemæssigt - eller svøm!"