Over 50 procent af verdens Medjoul-dadler produceres i Israel. 60 procent af de israelske Medjoul-dadler er dyrket på stjålet palæstinensisk jord i israelske bosættelser i Jordan-dalen og i området omkring Det Døde Hav. De sælges under følgende brands: Jordan River, King Solomon og Jordan River Bio Top. Det er dadler som i øjeblikket i stor stil sælges i danske supermarkeder – mærket "made in Israel".
Boykot Israel Kampagnen opfordrer kunderne til boykot af alle israelske produkter, både fra "selve Israel" og fra de ulovlige israelske bosættelser.
Selv om over halvdelen af Israels dadler er dyrket i bosættelserne, mærkes de alle med Israel som oprindelsesland (Hvem er nogensinde stødt på dadler mærket med en israelsk bosættelse på Vestbredden som oprindelsessted?).
Dermed snyder Israel sig til toldfordele, idet produkter fra bosættelserne ikke er omfattet af frihandelsaftalen (associeringsaftalen) mellem EU og Israel. Det er kun varer fra "selve Israel".
Og selvom EU flere gange har opfordret Israel til at mærke bosætterprodukter korrekt, gør EU ikke noget ved det, men lægger det over til medlemslandene.
Tom EU-gestus
I stedet for at vedtage sanktioner imod Israel for falsk mærkning, udtalte EU i november sidste år: ”EU støtter ingen form for boykot eller sanktioner imod Israel. EU har ikke til hensigt at gennemføre boykot mod israelsk eksport fra bosættelserne”. Dermed anerkender EU i praksis Israels snyd med mærkning af bosætterprodukter.
De danske butikskæder ønsker ikke at støtte de illegale israelske bosættelser. Derfor sælger de officielt ikke israelske bosætter-produkter, hvilket de "sikrer" ved at spørge importørerne, om de nu også følger EU’s mærkningsregler.
Men da israelske eksportører snyder med mærkningen, er denne "kontrol" intet værd.
I England har Coop Danmarks søsterorganisation Co-op ikke ønsket at handle med selskaber som både har produktion i Israel og i bosættelserne. Derfor har engelske Co.-op besluttet at afstå fra handel med israelske selskaber, der arbejder i de israelske bosættelser.
Boykot Israel Kampagnen opfordrer kunderne til boykot af alle israelske produkter, både dem fra "selve Israel" og dem fra de ulovlige israelske bosættelser. Vi opfordrer de danske supermarkeder til at gøre det samme.
Boykot Israel – Frit Palæstina
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278