Enhedslistens landsmøde i weekenden skal vedtage, om partiet skal opstille til EU-Parlamentet og søge valgforbund med Folkebevægelsen mod EU, eller om partiet fortsat skal støtte Folkebevægelsen.

Som medlem af Folkebevægelsen siger jeg klart nej til valgforbund med politiske partier, da det vil være en legitimering af den blokdannelse, som EU er i verden.

I Enhedslistens principprogram vil man ud af EU. Det er signalforvirring at ville ind i noget, man vil ud af. 

Jeg er klar over, at Folkebevægelsen for længe siden har indgået valgforbund med partier, men det er ikke ensbetydende med, at jeg synes, det er en god ide. Bevægelsen har sågar haft fremgang ved de seneste EP-valg, så valgforbund er ikke en nødvendighed for Folkebevægelsen, for slet ikke at tale om den meget omtalte risiko for, at den ryger ud, hvis Enhedslisten opstiller – valgforbund eller ej.

Socialisme i EU?

De i Enhedslisten, der støtter ideen om partiopstilling, fremhæver, at EU blot skal supplere andre platforme, så de socialistiske budskaber kan spredes endnu mere. Man vil altså noget, men her vil man det ud fra det gamle og bestående. Derfor vil ideen blive reaktionær og indskrænkende.

For det andet har vi alle set, at et EU-modstanderparti, nemlig SF, blev et tilhængerparti, efter at det indgik valgforbund med Folkebevægelsen og opnåede taburetter i EU-Parlamentet. Man opnår uhyggeligt nemt identitetsfølelse på at være en del af et system, og så er det aldeles ligegyldigt, at man sidder der "for at arbejde for det gode", for hvem mener ikke, at de selv gør dét?

For det tredje blokerer EU-traktaten for afgørende politiske og socialistiske forandringer, og for det fjerde er EU en platform, som flere og flere europæere er trætte af og har mistillid til.

Nogle i Enhedslisten ønsker partiopstilling som følge af en dualistisk tankegang, altså EU kontra isolationisme, EU kontra nationalstat, eller andet.

I al respekt: Det vidner om en fantasiløs brug af tænkningen. Jeg er meget kritisk over for nationalstaten, men EU er i mine øjne lige så uddateret. Et problem kan ikke løses med samme bevidsthed, som skabte det.

Derfor bør vi ikke bare tænke ud af boksen, men bevæge os ud af boksen og række videre end at tænke i to-tre modsætninger. Hvorfor ikke lægge vore kræfter i at udtænke og udvikle helt andre samfundsindretninger og veje til mellemfolkeligt samvirke? Vi er vel ikke bange, dovne eller opgivende?

Ud af EU

Andre i Enhedslisten er egentlig for udmeldelse af EU, men ønsker ikke at kræve udmelding, før flere EU-befolkninger gør det samme.

Men folkeflertallet hos vores broderfolk svenskerne ønsker jo udmeldelse. Og meningsmålinger i Danmark, Sverige, Norge og Finland viser klart, at disse befolkninger foretrækker et nordisk forbund med samarbejdsaftaler med EU frem for EU-medlemskab. Målingerne kan ses på Folkebevægelsens hjemmeside.

I Enhedslistens principprogram vil man ud af EU. Det er signalforvirring at ville ind i noget, man vil ud af. Enkelte indvender, at Folkebevægelsen mod EU "jo selv gør netop dette", men Folkebevægelsen har ikke ambitioner om at være et politisk parti eller om at reformere EU.

Vi må stå tværpolitisk sammen imod EU-systemet. Mulighederne for socialisme kommer ikke, hvis alle venter på alle, og ingen tager teten. Det er afgørende, at nogle på levende måde fremviser andre veje at gå end de gamle.

Jeg ønsker Enhedslisten et godt og vidsynet landsmøde, som husker på, at de reelle forandringer begynder nedefra. Parlamentet for den Europæiske Union hører ikke til dette. Kort sagt er en selvstændig opstilling til EU-Parlamentet lige så unødvendig, som den er risikabel.