Lønnen står ikke mål med professionens værdi for samfundet. Det synes befolkningen også, hvis man skal dømme efter en udsendelse i Danmarks Radio i marts om lønninger på det danske arbejdsmarked.
Her blev det igen tydeligt, at befolkningen har stor respekt for sygeplejerskers kompetencer og den værdi, vi skaber for samfundet. Men det afspejles ikke i den løn, sygeplejerskerne får.
Vi har flere gange peget på det meningsløse i, at arbejdet med IT, penge og teknik skal aflønnes markant højere end arbejde med omsorg og sundhed.
Befolkningens anerkendelse og pres er vigtig for at få budskabet til at trænge igennem til Christiansborg: Gør noget ved sygeplejerskernes løn. Sygeplejersker har et dokumenteret lønefterslæb i forhold til sammenlignelige grupper.
Det har Lønkommissionen senest vist i 2010, hvor det stod klart, at faggrupper inden for det tekniske område med samme uddannelsesniveau aflønnes højere end faggrupper, der arbejder med mennesker og omsorg.
Dansk Sygeplejeråd har flere gange peget på det meningsløse i, at arbejdet med IT, penge og teknik skal aflønnes markant højere end arbejde med det, som er uerstatteligt for mennesker og fællesskaber: Omsorg og sundhed.
Sygeplejerskers løn skal derfor svare til arbejdets værdi og den værdi, professionen skaber for og i samfundet. Lønnen skal afspejle sygeplejerskernes og fagets betydning for sundhed og livskvalitet i et moderne velfærdssamfund som det danske. Det gør den ikke i dag.
Dansk Sygeplejeråd vil dokumentere og synliggøre værdien af sygeplejerskers arbejde. Vores mål er, at de folkevalgte politikere på Christiansborg sikrer den økonomi, der er nødvendig for, at vi kan forhandle en højere løn hjem til sygeplejerskerne. En løn der afspejler det store ansvar, som sygeplejersker har.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278