Med beslutningen om at opstille selvstændigt ved næste EU-parlamentsvalg i 2019 har Enhedslisten taget konsekvensen af den senere tids markante ændring af partiets medlemsstruktur og vælgersammensætning i kølvandet på stemmefremgangen ved de to seneste folketingsvalg.
Den gamle hårde kerne af EU-modstandere er banket effektivt på plads, og vejen er banet for et blødt EU-skeptisk parti med en angivelig ambition om med meningsfællerne i EU-Parlamentet at omdanne EU indefra - et på forhånd dødfødt projekt.
Den gamle hårde kerne af EU-modstandere er banket effektivt på plads, og vejen er banet for et blødt EU-skeptisk parti.
Man kan gisne om den reelle baggrund for Enhedslistens beslutning om at skrotte samarbejdet med Folkebevægelsen mod EU, men man gør sig sine tanker, når man betragter udskiftningen af Johanne Schmidt-Nielsen med Pernille Skipper som partiets politiske ordfører, professionelt og hjertegribende orkestreret umiddelbart inden årsmødet.
Johanne Schmidt-Nielsen kan nu med sindsro sidde sine sidste år i Folketinget, inden hun falder for Enhedslistens rotationsregler ved næste folketingsvalg, hvorefter hun let og elegant bliver topkandidat for partiet ved EU-parlamentsvalget om tre år, og efterfølgende - hvis hun bliver valgt - kan sidde i Bruxelles i de efterfølgende fem år.
Søndag den 15. maj er en sort dag for den danske EU-modstand - et offer for en blanding af håbløs naivitet og personlige ambitioner.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278