Et er, at man strammer reglerne over for folk, som ikke bidrager til samfundets vedligeholdelse, herunder kriminelle, som blæser på lands lov og ret.
Men at vi her i landet har indført regler, som gør at studerende, som har færdiggjort deres studier på SU, kommer i klemme uden forsørgelsesmulighed på grund af stivnakkede regler, er bare ikke i orden.
At vi her i landet har indført regler, som gør, at studerende kommer i klemme uden forsørgelsesmulighed på grund af stivnakkede regler, er bare ikke i orden.
Alle, der har en indtjening, betaler skat og er med til at bidrage til den fælles kasse. At der så er indført regler, som gør, at nogle betaler mere i skat i forhold til, hvad de kan få igen, når de møder en udfordring her i livet, er fuldkommen uantageligt i et civiliseret samfund.
Folk over og under 25 eller 30 er en skelnen, som ikke har nogen gang på jord i et demokrati. Når man betaler samme skat, bør man også have samme rettigheder.
Hvordan man nogensinde har kunnet indføre en karensperiode på to måneder, efter en uddannelse er bestået, virker som en straf. Da jeg bestod min HHX for et kvart århundrede siden, var man helt anderledes indstillet. Dengang var samfundet imødekommende over for dem, som gjorde en indsats.
Vi er nået til et etisk vejkryds, hvor vi efterhånden er nødt til at få gransket alle de små paragraffer, som virker imod os alle, fordi ingen længere kan gennemskue reglerne. Selv ikke de folk, som skal rådgive borgerne i situationer, hvor de nu kan komme i klemme på grund af regler, som hverken er anstændige eller fair.
Hvis der overhovedet skal være nogen mening med humanisme bag en kommende rød regering, så må den nuværende opposition se at mande sig op, og komme ud af busken med nogle ændringsforslag, som fjerner alle de uretfærdigheder, som viser sig i de paragraffer, folk først opdager den dag, de selv eller deres børn kommer i klemme.
Det er det eneste anstændige, og jeg håber ikke anstændigheden helt er forsvundet ud af dansk politik.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278