Mange i den nuværende generation mener, at den kommende generation er svagpissere. Ungdommen er til tider underkendt af folk i den modne og ældre alder.
Sokrates tillægges udsagnet, at "ungdommen taler altid så grimt". Vi havde det svært, siger de modne mennesker, vi løftede meget mere og gik i meget mere skidt og lort end unge mennesker nu om dage. Og nogen unge forlanger endda både kattens og hundens første sygedag. Nå, spøg til side!
Ungdommen har taget store tag som for eksempel kanonføde i verdenskrigene. Og det var unge, der i Spanien i 1930’erne prøvede at råbe den ældre og modne generation op i kampen mod fascismen. Det lykkedes ikke, og diktaturer kastede verden ud i en af de meste bestialske krige, vi har oplevet.
Fortrinsvis unge mennesker tog til Spanien for at forsøge at stoppe nationalismen og fremmedhadet.
I 1936 skrev Nordahl Grieg digtet "Kringsatt av fiender", som rettelig hedder "Til Ungdommen". Som journalist blev han udsendt til Kina i 1927. Ti år efter var han i Spanien, og under indtryk af den spanske borgerkrig skrev han hovedværket "Nederlaget", som foregår under Pariserkommunen i 1871.
Året efter skrev han "Ung må verden endnu være". Romanen beskriver Sovjetunionen under Moskva-processerne og Spanien under borgerkrigen. Nordahl Grieg gør op med de såkaldte vestlige demokratiers kompromisindstilling til fascismen, det vil sige føle uvilje ved uret, men undlade at kæmpe for det, som var ret.
Nordahl Grieg blev dræbt i 1943, da han som krigskorrespondent deltog i et engelsk bombetogt over Berlin.
Den spanske borgerkrig
Den spanske borgerkrig varede fra 1936-39. Det var en krig mellem Spaniens centrum-venstre-regering og en sammenslutning af højreorienterede og fascistiske kræfter. Cirka 70.000 italienske soldater deltog i borgerkrigen på fascisternes side, og tyske kampfly og artilleri bombede løs.
Pablo Picassos værk "Guernica" viser den gru, den baskiske befolkning i Guernica blev udsat for den 26. april 1937. Den britiske ikke-indblandingspolitik, som under størstedelen af krigen blev fulgt af Frankrig, betød, at den spanske republik var afskåret fra hjælp fra det øvrige Vesteuropa.
Den vigtigste udenlandske militære bistand til republikken var de internationale brigader, som begyndte at gøre sig gældende i forsvaret af Madrid i november 1936. Fortrinsvis unge mennesker tog til Spanien for at forsøge at stoppe nationalismen og fremmedhadet. Cirka 35.000 mand fra over 60 lande deltog i forsvaret af den spanske republik. De frivillige blev hjemsendt af den republikanske regering, da nederlaget var et faktum.
Cirka 500 danskere deltog som frivillige i den spanske borgerkrig. 150 fandt døden dernede. Et særdeles fjendtligt dansk politi modtog dem, der kom hjem, og mange blev arresteret. Arrestationerne skete i henhold til en lov, som regeringen havde fået vedtaget til lejligheden.
Freden tabt
Krigen førte til Den Anden Spanske Republiks opløsning og 40 års diktatur under Francisco Franco. Da var begyndelsen til endnu en forfærdelig terrorkrig en virkelighed, som først sluttede i maj 1945 med millioner af døde til følge og et traumatiseret Europa.
Efterfølgende kan man forenklet sige, at de allierede vandt krigen over den nationalistiske terror, men tabte freden ved konfrontationen og våbenkapløbet mellem øst og vest. Litteraturen beskriver perioden mellem verdenskrigene.
Vi kan i bøgernes verden opleve personer, som i mellemkrigstiden optræder heltemodigt og dristigt. Som læsere ved vi, hvor forfærdeligt og grusomt det hele udviklede sig.
Vi skal bygge broer mellem gerationer og folk og lade Internationalen slå bro fra kyst til kyst.
I nutiden kan vi på sociale medier og i dagligdagen opleve racistiske, fordømmende og meget nedladende kommentarer til dem med "forkert" hudfarve, tro eller politisk opfattelse. Disse nedladende, fordømmende udsagn er langsomt blevet accepteret.
Det er jo for eksempel ikke børnene selv, der finder på racistiske udsagn. Det er noget, de har hørt, set og oplevet. Det starter med sproget, de ekstreme sørger for handling. Og igen - på facebook skrives hadet og modsætningerne ned og konfrontationerne op.
Vi lever i perioden mellem Anden Verdenskrig og fremtiden, og vi ved ikke, hvordan det udvikler sig. Her skal vi forebygge, bygge broer, veje og huse. Broer mellem generationer og folk. Veje til mere demokrati og mere sociale samfund og mere forståelse og huse til ly for vind og vejr.
Vi skal kort sagt lade Internationalen slå bro fra kyst til kyst.
Vor tids krige
Aleppo er Syriens største by, og den ligger på en slette med et tørt middelhavsklima. Dens alder kendes ikke. Men for cirka 3000 år siden blev byen hovedstad i kongeriget Jamkhad, som dækkede hele Nordsyrien.
Mellem 1000 og 500 før vor tidsregning var Aleppo en selvstændig stat. I 1124-25 belejredes Aleppo af kristne korsfarere, men Aleppo holdt stand. Aleppo har været skueplads for voldsomme kampe og omfattende ødelæggelser.
Menneskeheden har nu gennem cirka fire år smadret næsten alt, hvad bygge- og anlægsarbejdere har bygget og anlagt gennem tusinder af år, og der er næsten kun himlen og jorden tilbage.
På en måde vel forståeligt, at mennesker flygter, når de kan se bomberne falde og husene blive til ruiner. Der boede 2,3 millioner mennesker i Aleppo.
Mange siger, at historien gentager sig, men det håber jeg ikke. Jeg må dog erkende, at magt, modsætninger og mænd langt fra altid er en god cocktail. Dertil kommer, at kraft, konfrontationer og kvinder, heller ikke er det.
Så vi må bestandig huske på: "Hvad skal vi med gevinsten i arbejdskampen, hvis vi taber kampen for freden?", som Carl Scharnberg i sin tid formulerede det. Den bedste forebyggelse mod krig og fremmedhad er gode sociale vilkår for borgerne.
Lærlingehåndbogen fra 1975 beskriver det meget enkelt: "En løn til at leve af, retten til uddannelse, retten til medbestemmelse, retten til en bolig og retten til arbejde". Og der bliver kæmpet for gode sociale vilkår.
Faglig kamp
I 2014 havde 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) én tillidsmand og ca. 100 medlemmer på metrobyggeriet i København. Et år efter er der syv tillidsmænd og mere end 600 medlemmer på byggeriet.
BJMF har for alvor knækket koden for organisering af udenlandske bygningsarbejdere. "Rugbrødsorganisering" hvor fagforeningen møder arbejderne der, hvor de er. Noget af det første, fagforeningen gjorde, var at undersøge, hvad der var af behov blandt de udenlandske arbejdere, og det viste sig, at mange havde problemer med at forstå skattereglerne.
Det skal tilføjes, det har vi etniske danskere så sandelig også. Fagforeningen lavede en "skatteonsdag", hvor den tilbød metroarbejderne hjælp til at ordne deres skatteforhold.
Organiseringen tog fart og løb afsted ved den såkaldte CIPA-sag. 39 metroarbejdere fra Italien, Rumænien og Polen stod frem og vidnede om underbetaling og svindel i det italienske firma.
Fagbevægelsen er i en svær faglig forsvarskamp. Forsvaret for tilkæmpede rettigheder er nødvendigt.
Danmarkshistoriens største faglige bod på 22 millioner kroner i efterbetaling til metroarbejderne og deres fagforening var resultatet. Samlet set er der i skrivende stund betalt erstatninger på cirka 42 millioner kroner ved Metrobyggeriet.
Fagbevægelsen er i en svær faglig forsvarskamp. Forsvaret for tilkæmpede rettigheder er nødvendigt. Det er måske ikke det mest sexede tema at mobilisere unge og gamle på. Men alle vil naturligvis gerne forbedre deres forhold. Og "leve er ikke nok, solskin, frihed og en lille blomst må man ha’!", som H.C. Andersen formulerede det.
Begejstringens kunst er smukke billeder og poesi. Litteraturen giver os mulighed for at få indtryk af det blod og den sved og de tårer, der er udgydt i tidens løb for at nå frem til de mange flotte resultater, som fagbevægelsen har skabt.
Ungdommen vil forsat gå forrest og bane nye veje...
Vi skal aktivere på flere niveauer og skabe summende miljøer omkring arbejdernes faglige organisationer. Så skal styrken nok vokse ud af den kontakt, viden og stolthed, det skaber. Vi har indenfor rammerne af love og overenskomster faktisk et ret stort potentiale, hvis vi formår at organisere vores medlemmer og klæde dem på til at bruge disse rammer.
Prologen blev oplæst ved Landsbranchemødet for 3F's bygningsarbejdere i Horsens den 28-29. maj
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278