I takt med at stagnationen i dansk økonom træder stadig tydeligere frem, vokser kritikken også af den destruktive økonomiske politik.

Siden krisen for alvor brød igennem i 2008 har skiftende regeringer ført en økonomisk politik, der har taget udgangspunkt i kapitalmarkedets krav, samt i EU's fokus på at bringe de offentlige budgetters underskud under tre procent af landets samlede produktion, BNP. Ud fra teorien om at markedet selv kan rejse sig og skabe fornyet vækst i økonomien.

Regeringen planlægger en opstramning af finanspolitikken i 2017, der skal forhindre flaskehalse på arbejdsmarkedet. 

Dansk økonomi er, ligesom det meste af EU, stadig præget af lav økonomisk vækst, og dertil manglende investeringer i dansk erhvervsliv, mens dansk kapital investeres i udlandet, med stagnerende produktivitet i Danmark til følge.

Forud for regeringens såkaldte økonomiske topmøde i sidste uge pegede flere økonomer på, at med renter tæt på nul er det ikke rammebetingelserne, der er årsag til de lave investeringer i Danmark, men det er derimod manglende muligheder for at afsætte flere varer, der er baggrunden.

Selv Dansk Industri var ude med en kritik af, at både den nuværende og tidligere regering har været alt for optaget af at få balance på de offentlige budgetter, mens politikerne har manglet fokus og målsætninger for at skabe vækst i dansk økonomi.

I skærende kontrast til erhvervslivets og økonomers bekymringer lancerede finansminister Hjort Frederiksen dagen efter det økonomiske topmøde en ny Økonomisk Redegørelse, hvori det konkluderes, at dansk økonomi er tæt på at udnytte produktionskapaciteten fuldt ud, ligesom arbejdsløsheden er på normalt niveau.

Derfor planlægger regeringen en opstramning af finanspolitikken i 2017, der skal forhindre flaskehalse på arbejdsmarkedet. Dermed ligger regeringen op til yderligere at stramme de offentlige budgetter, som den påstår er "historisk høje", hvilket ikke er tilfældet ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Regeringen bygger sin optimisme på, at det private forbrug steg i 2015, og den forventer, at det fortsætter fremover.

Går man ned i tallene fra redegørelsen, stammer en stor del af det stigende privatforbrug fra en øget omsætning i servicesektoren. Den øgede omsætning bygger dels på et øget salg af biler, hvor velstående familier har udnyttet friværdien i boligen til at anskaffe bil nummer to. Og dels på et øget forbrug af finansiel rådgivning i forbindelse med omlægning af pensioner på grund af ændrede skatteregler.

Begge dele var væsentlige elementer i den boble økonomi, der førte frem til den finansielle krise i nullerne, og er ikke noget holdbart at bygge økonomien på.

Det fremstår stadig mere klart, at regeringen ikke har et reelt bud på, hvordan Danmarks økonomi skal komme ud af krisen. Dens mest klare målsætning er at rulle den offentlige sektor tilbage, og på den baggrund skabe grobund for et større privat servicemarked.