09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Europa i flammer

Europa i flammer

I andre europæiske lande protesterer folk mod de sociale nedskæringer, der regner ned over dem. I Danmark tror vi åbenbart på politikerne.

Over hele Europa, især i Frankrig og Belgien er der en folkelig opstand mod sociale besparelser og forringelser af den offentlige velfærd. I Danmark tror vi åbenbart på politikerne, når de påstår, det er nødvendigt. 

Fortielser og løgn bliver vi fyldt med hver eneste dag, for eksempel den med, at folkepensionsalderen skulle hæves fordi levealderen stiger. 

Hvorfor er der ingen, der siger, at det skyldes EU's nedskæringsdiktater? Det siger jeg ikke for at fratage de danske politikere ansvaret for at have ført dem ud i livet, men når både en borgerlig og en socialdemokratisk regering følger de samme "anvisninger" fra EU, så kommer de til at føre nøjagtig den samme politik, nemlig den vi har set - massive sociale nedskæringer på arbejdsløshedsunderstøttelse, sygedagpenge, pensioner, kontanthjælp mv. Nu går de også efter Statens Uddannelsesstøtte. 

Vi kan nemlig ikke lade være med at gennemføre dem, fordi Helle Thorning har underskrevet en "finanspagt," der forpligter Danmark til at følge den samme budgetkontrol og den samme økonomiske politik som Eurolandene. Denne aftale er uopsigelig og "for bestandig". 

Fortielser og løgn bliver vi fyldt med hver eneste dag, for eksempel den med, at folkepensionsalderen skulle hæves fordi levealderen stiger.

Det gør den kun i meget ringe grad, det er bare meget brutale nedskæringer af folkepensionen. Det samme er sket i Frankrig, bare på en lidt anden måde. De reagerer i det mindste imod det, mens vi lader som ingenting.

    Kan du lide, hvad du læser?

    Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
    rød journalistik:

    Abonnér

    eller giv et bidrag via


    87278


    08. jun. 2016 - 09:43   08. jun. 2016 - 09:50

    Læserbrev

    af Kit Aastrup, Aarhus