Næste års overenskomstforhandlinger står for døren. Allerede nu er den evindelige snak begyndt om, hvad vi vil give for at få noget andet.

Tiden er inde til offensive krav og en mobilisering for dem!

Den lader vi lige stå, mens vi kigger på virkelighedens verden. Et faktum er, at ved de sidste mange overenskomster har der ikke været forhandlet noget særligt hjem og samtidig kan vi læse om arbejdskøbernes overskud, som bare stiger og stiger. Tiden er inde til offensive krav og en mobilisering for dem! 

Et sådant krav har vi formuleret i 3F Ungdom. Hele 901 lærlinge/elever var enige med os og skrev under på kravet, da vi i uge 19 var rundt på landets erhvervsskoler .

Faktum er, at 430.000 danskere dagligt udviser symptomer på stress, hvoraf 35.000 er sygemeldte. 900.000 har ifølge Familie- og Arbejdslivskommissionen problemer med at skabe balance mellem arbejds- og familieliv, og Rockwoolfonden skriver i en rapport, at hver fjerde dansker er utilfreds med sin arbejdstid. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at arbejdstiden og arbejdsbelastningen for 3F’ere er så høj, at ufaglærte og faglærte i gennemsnit mister hhv. 5,7 og 2,9 potentielle arbejdsår, hvilket går ud over økonomien og den enkelte arbejders helbred og livskvalitet.

Alligevel har samfundet ikke formået at komme med langtidsholdbare løsninger. En 30 timers arbejdsuge vil være et skridt i den rigtige retning.

Det er ikke kun børnefamilierne, der har brug for en regulering af arbejdstiden. Det gælder i allerhøjeste grad også mureren, betonarbejderen og smeden – men også SOSU-assistenten og rengøringsdamen – for hvem nedslidning er et særligt stort problem. En kortere normtid vil især være god for ufaglærte og faglærte med hårdt, fysisk arbejde, fordi de skal tilbringe flere år på arbejdsmarkedet, før de kan få pension. Faktisk viser tal fra AE, at en ud af fire af 3F's medlemmer allerede har forladt arbejdsmarkedet omkring 60-årsalderen, og at de lever kortere tid på grund af arbejdsskader og nedslidning.

Vi snakker her ikke alene om et offensivt krav, men om et samfundsproblem. Det offensive vil måske ligge i at kræve, at arbejdstidsnedsættelsen ikke skal betales af os arbejdere. Vi kan kigge mod vores naboer i Sverige, hvor Toyota Center i Göteborg blev verdenskendt for at indføre en 30 timers arbejdsuge. Samtidig fik de ansatte løn for 37 timer, hvilket resulterede i øget produktivitet med hele 22 %, gladere medarbejdere og tilfredse kunder.

Når produktiviteten stiger, så har vi også krav på at få mere af den merværdi, vi skaber ved vores arbejde. Så for at vende tilbage til indledningen - med det i mente at arbejdskøberne tjener styrtende med penge på os - skal overenskomstforhandlingerne give os noget, vi kan mærke, og som positivt ændrer vores arbejdsliv.

Vi har givet rigeligt. Tiden er inde til at mobilisere og vise, at dansk fagbevægelse stadig er en kamporganisation, der sammen med arbejderklassen forbedrer vores arbejdsvilkår.