Puerto Rico står midt i den værste krise med en gæld på 72 milliarder dollars, og den 1. juli 2016 forfalder et afdrag på to milliarder dollars, som øgruppen ikke kan betale.
Krisens omfang kan sammenlignes med de økonomiske kriser, som Grækenland og Island kom ud i. På grund af Puerto Ricos særlige status, er det imidlertid endnu sværere at få øje på en løsning, og konsekvenserne er værre.
USA har syv militærbaser på øerne, og der er flyttet meget industri dertil, som er stærkt forurenende.
USA har krævet store sociale besparelser i et land, hvor 45 procent af befolkningen ligger under fattigdomsgrænsen. Den kræver minimumslønnen sat ned fra 7.25 dollars til 4.25 dollars og kræver forringelser og afskedigelser indenfor den offentlige sektor. USA har endvidere forhindret Puerto Rico i at erklære sig konkurs.
Gælden er blevet så høj, fordi den er opkøbt at de såkaldte "vulture funds", som er firmaer, der kræver mange flere penge igen end den oprindelige gæld.
Befolkningen i Puerto Rico har ikke taget lån, men den kommer nu til at betale for de riges overforbrug. I de sidste fem år er der lukket 150 offentlige skoler, så skolebørn må bruge op til fire timer om dagen for at komme til de resterende skoler.
Betalingen for at gå på universitetet er sat op, og der er skåret ned på undervisningen. Det har naturligvis ført til omfattende protester blandt de studerende.
Puerto Rico er en koloni
Puerto Rico ligger i Caribien øst for øen Hispaniola med Haiti og Den Dominikanske Republik. På den anden side af Hispaniola ligger Cuba, som Puerto Rico ligner på mange måder.
Med til Puerto Rico hører øerne Vieques, Mona og Culebra. Puerto Rico hører under USA, men det er hverken en stat eller en del af USA. Øerne fik i 1961 status af "fri associeret stat", og USA blev hermed fri for at aflægge rapport til FN’s afkoloniserings-kommission, som i første omgang godtog, at kolonisituationen var ophævet.
Den skiftede imidlertid mening i 1978, og ved en resolution fra FN’s generalforsamling i december samme år blev øen karakteriseret som en koloni, og øens ret til selvbestemmelse blev slået fast. Der har siden 1962 været 34 resolutioner i FN til fordel for uafhængighed. Men Puerto Rico er stadig en koloni.
USA har syv militærbaser på øerne, og der er flyttet meget industri dertil, som er stærkt forurenende. Formålet for virksomhederne er at undgå den mere restriktive miljølovgivning i USA.
I 1950’erne blev Puerto Rico oversvømmet af billige fødevarer fra USA, som ødelagde øens landbrug. Det førte til stor arbejdsløshed, for ikke alle kunne få arbejde i industrien.
Derfor skete der en omfattende udvandring til USA, især til New York og Chicago. En folketælling fra 1980 anslog, at der boede cirka tre millioner fra Puerto Rico i USA, og i 2003 antog man, at der var flere mennesker af puertoricansk oprindelse i USA end i selve Puerto Rico.
Spanske, afrikanske og indianske rødder
Befolkningen på de små tropeøer er for størstedelen mestizer, en blanding af efterkommere af spanske immigranter, afrikanske slaver og den oprindelige indianske befolkning.
DNA-undersøgelser har vist, at 61 procent har DNA, der stammer fra den indianske befolkning, og at den oprindelige befolkning, tainoerne, ikke blev udryddet i 1600 tallet, som man hidtil har troet. Der er også efterkommere af franske, portugisiske, libanesiske og kinesiske indvandrere på øerne.
Befolkningen er spansktalende, og det kan være en af grundene til, at USA ikke er interesseret i at give Puerto Rico status af at være en stat.
Politisk deler befolkningen sig i tre grupper. Der er dem, der ønsker at Puerto Rico skal optages som en stat i USA og dermed blive en fuldgyldig del af USA. Puertoricanerne har siden 1917 haft amerikansk statsborgerstat, hvilket har betydet, at det har været let at udvandre til USA.
Den anden gruppe er dem, der ønsker at bevare status quo – især ønsker de at bevare statsborgerskabet, og den sidste gruppe ønsker uafhænghed for øerne. Selvstændighedstilhængerne er igen delt i forskellige bevægelser, "Las Macheteros" og FALN.
Demonstrationer for selvstændighed
Den 16. juni i år blev gaderne i hovedstaden San Juan indtaget af tusindvis af borgere, der krævede afkolonisering af Puerto Rico. De samlede sig nær det historiske "La Princessa"-fængsel, hvor frihedskæmperen Don Pedro Albizu Campos blev fængslet og tortureret for sine uafhængighedssynspunkter.
En anden gammel frihedskæmper Heriberto Marín Torres, der som 20 årig deltog i en opstand i 1950, deltog også i demonstrationen,. Han var ligeledes fængslet i mange år på grund af sit ønske om uafhængighed for Puerto Rico.
Også i USA har puertoricanere krævet selvstændighed for Puerto Rico. I 1981 fik den nu 73 årige Oscar Rivera Lopez en dom på 55 år for blandt andet "oprørsk sammensværgelse". Han sidder stadig i et amerikansk fængsel, og vil først have afsonet sin dom i 2027.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278