09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fokus på psykisk syge

Fokus på psykisk syge

Det er godt at der endelig skrives noget om forholdene for de psykisk syge. Der har været en tendens til at prioritere de ansattes arbejdsvilkår.

Det er som om, at medierne kun har interesseret sig for, at psykisk syge har begået vold. Og at det har været belastende for de ansatte.
FOTO: commons.wikimedia.org
1 af 1

Endelig er der fokus på de psykisk syges vilkår og ikke kun på de ansattes ve og vel. Jeg har prøvet at råbe op om de psykisk syges vilkår, i stedet for kun at se på dem som monstre, samt kun - mere eller mindre - kigge på de ansattes ve og vel i psykiatrien.

Psykisk syge er ikke potentielle drabsmænd. Vold er en desperat kommunikationsform, der skyldes et dysfunktionelt samspil.

Måske har jeg gjort det for kluntet og er derfor blevet misforstået. Jeg mener selvfølgelig, at man både skal se på psykisk syges vilkår og på de ansattes ve og vel. Men det er som om, at medierne kun har interesseret sig for, at psykisk syge har begået vold og har myrdet ansatte på socialpsykiatriske bosteder. De psykisk syge bliver derfor udstillet som monstre.

Jeg er rigtig glad for, at Dagbladet Arbejderen 21. juni i to artikler har taget udgangspunkt i de psykisk syges vilkår, og hvordan de har fået og får dårlig behandling. De ansatte prøver at gøre deres bedste, men hele det psykiatriske område er underprioriteret.

Mogens Seider, formand for bestyrelsen i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, udtaler sig i Arbejderen den 21. juni: Psykisk syge er ikke potentielle drabsmænd. Vold er en desperat kommunikationsform, der skyldes et dysfunktionelt samspil" Han siger samme sted: "Vold på bostederne har en tæt sammenhæng med ansatte, der ikke har tid, overskud eller uddannelsesbaggrund til at lytte til beboerne og sikre en ordentlig og individuel behandling af dem."

Stor tak til Arbejderen

På den måde giver det – efter min mening - en meget bedre forståelse af de psykisk syges vilkår, og hvorfor nogle psykisk syge desværre begår vold, drab mod andre eller er til skade for sig selv. Og på den måde bliver de psykisk syge ikke udstillet som monstre, som andre medier har gjort. Så stor tak til Dagbladet Arbejderen for at skrive artikler fra de psykisk syges vinkler i stedet for kun at skrive om de ansattes ve og vel i psykiatrien.

Jeg håber, at der for fremtiden vil komme flere artikler, som tager udgangspunkt i de psykisk syges vilkår, og på den måde beskriver, hvorfor der er nogle af de psykisk syge, som begår vold og drab på andre eller er til skade for sig selv.

I forhold til at gøre skade på sig selv, vil jeg lige sige, at der desværre næsten er to selvmord om dagen (605 selvmord registreret i år 2013), som Center for Selvmordsforskning har dokumenteret på deres hjemmeside 11. februar.

Så stor tak til Dagbladet Arbejderen for de to artikler 21. juni: "Systemfejl koster menneskeliv" og ”– "Psykisk syge er ikke potentielle drabsmænd". For det er godt nok "træls" - for at sige det på jysk - at blive udstillet som monstre, fordi man er psykisk syg.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. jul. 2016 - 09:46   01. jul. 2016 - 09:50

Læserbrev

af Jesper van der Schaft, Åbyhøj