Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen har en kommentar på Modkraft dagen efter den britiske afstemning, hvor han redegør for sine tanker om afstemningen, og hvad den skal bruges til. Kommentaren, "Brexit er et wake up call for eliten", bør læses af alle, der spekulerer over, hvilken retning Enhedslisten er på vej i på EU-spørgsmålet.

Jeg kender mange dygtige, seje, loyale enhedslistefolk, der står fast på EU-modstanden. Mange af dem arbejder vi heldigvis sammen med i Folkebevægelsen.

Er Nikolaj Villumsens kommentar et udtryk for, hvad han mener som person, eller formulerer han Enhedslistens Brexit-svar?

De første afsnit er uproblematiske. Han slår fast, at det var demokratiet, der talte, at folk stemmer sig ud af EU i protest mod centralismen og imod nyliberalismen, der har forringet velfærden og har lagt pres på løn- og arbejdsvilkår for almindelige mennesker. Ham skriver også, at en remain-stemme ville være et ja til en aftale med EU, der ville øge den sociale dumping og fattigdommen. Ingen tvivl om at Nikolaj er glad for, at det blev et Leave.

Nikolaj skriver derefter, at han mener, det er afgørende, at alle progressive kræfter arbejder for at udnytte opbruddet i EU til at bane vejen for et mere demokratisk og solidarisk samarbejde i Europa. Så langt så godt, spørgsmålet er, hvad han tænker et demokratisk og solidarisk samarbejde er reelt? Er det et samarbejde mellem frie selvstændige lande og folk – uden EU? Eller taler han om EU light? Et andet EU, eller?

SF og Alternativet

Når Nikolaj skal sætte navn på, hvem der sammen skal skabe denne dagsorden, kan man som EU-modstander godt blive lidt bekymret. Han skriver: "Jeg håber, Alternativet, SF og andre progressive kræfter i og udenfor Christiansborg vil samarbejde om at sætte denne dagsorden."

Så perspektivet er at bruge Brexit – den største historiske sejr for EU-modstanden – til at øge samarbejdet og udvikle perspektivet med to erklærede tilhængerpartier? Partier, der bakker op om Lissabon-traktat, bankunion, og som ville afskaffe retsforbeholdet?

Er perspektivet at bruge Brexit – den største historiske sejr for EU-modstanden – til at øge samarbejdet med to erklærede tilhængerpartier? 

Hvem de øvrige progressive kræfter er på Christiansborg, kommer han ikke nærmere ind på. Og det nævnes ikke, hvem der tænkes på udenfor Borgens tykke mure.... Folkebevægelsen er i hvert fald ikke nævnt, nok fordi den dagsorden/platform, der tænkes på, reelt ikke har et "ud af EU-perspektiv".

Nikolaj gør sobert rede for, at sejren i UK ikke var højrenational. At den var langt bredere, og at særligt Labours kerneområder stemte Leave.

Herefter kommer han til, hvordan Enhedslisten vil bruge Brexit i Danmark: "Helt konkret foreslår vi fra Enhedslisten, at Danmark genforhandler vores forhold til EU og dermed forsøger at danne forbilleder for andre europæiske lande. Vi skal have lov at bekæmpe social dumping, forbyde gift i babylegetøj og have ret til at investere i velfærd."

Øh, hvad, spørger EU-modstanderen... Kan du leve med EU, hvis blot vi kan "få lov" til det? Og tænker du, det er realistisk at ændre EU til et bedre EU? Sådan et med forbrugersikkerhed, og hvor kapitalen ikke kan presse løndumping og udhuling af velfærd igennem? Seriøst?

Målsætningen er ikke udmeldelse

Enhedslisten foreslår en afstemning i Danmark. Det, synes jeg, er en god ide. Men for mig ser det ud til, at målet er at få en aftale om et forbedret EU fremfor at komme ud. Det virker som om, der er nogle kraftige illusioner om at ændre EU indefra.

"Måske lykkes det at forhandle en god aftale igennem med EU, som muliggør en progressiv politik, men ellers vil Enhedslisten foreslå, at Danmark får et løsere forhold til EU. For mig er målsætningen ikke en dansk udmeldelse af EU, men skabelsen af et demokratisk, grønt og solidarisk europæisk samarbejde."

Den lader vi lige stå et øjeblik....

Han skriver videre, at han synes, det skal være et mellemstatsligt samarbejde, og at Enhedslisten hver dag kæmper for at trække EU i en mere progressiv retning. Herefter giver han udtryk for, at det nok kan blive svært, netop fordi EU står i vejen for alle, der vil i en mere grøn og solidarisk retning ( surprise....) Han giver også udtryk for, hvordan EU's politik, og den måde Grækenland er blevet behandlet på, skaber øget kritik og modstand hos den europæiske venstrefløj.

Forvirring om plan A og plan B

Netop her er der en central pointe: Nikolaj virker mere optaget af det projekt, der er i det europæiske venstreparti, end af at få Danmark ud af EU. Det europæiske venstreparti er jo netop kritisk over for dele af EU's politik, men ønsker ikke et opgør med EU som sådan. Dette afspejles i den prioritering, Nikolaj har om plan A og plan B. Han skriver: "Vi skal selvfølgelig have en plan A om at ændre EU og presse på for alle de forandringer, vi kan få. Men intet tyder på, vi får dem. Derfor skal vi også have en plan B. Det er tanken bag Enhedslistens krav om en genforhandling af Danmarks forhold til EU og derefter en folkeafstemning med mulighed for at frigøre os fra EU".

Plan A er jo det, man helst vil have! Plan B er det alternativ, man må nøjes med, hvis man ikke kan få/indtil man kan få det, man helst vil. Jeg er helt med på, at sålænge vi er i EU, skal vi kæmpe for at gøre det så lidt slemt som muligt. Jeg er med på, at det er rigtigt at udfordre den EU-politik, der mases igennem, og sætte fokus på EUs begrænsninger med forslag, der udfordrer euroen, det indre marked med videre. Men når denne politik pludselig er det vigtigste, og det at frigøre sig fra EU er reduceret til plan B, så er det altså ikke unionsmodstand, vi taler om. Så er det EU-reformer, der er fokus på.

Et grundlæggende opgør?

Nogle spørgsmål melder sig. Først og fremmest: Hvis Nikolaj Villumsen ønsker et forandret EU – solidarisk og grønt og demokratisk – hvor er kravene så om opgør med Lissabontraktat, opgør med bankunion, opgør med europolitik og opgør med kravet om oprustning og målet om en stadig snævrere Union?

For uden så grundlæggende opgør er det da helt håbløst at forestille sig, at EU kan blive grundlæggende anderledes i den retning, Nikolaj beskriver. Er det gemt væk, fordi de progressive partier han vil samarbejde med – SF og Alternativet – er tilhængere, der har købt hele EU-pakken?

Hvis Nikolaj ikke har illusioner om et bedre EU, hvorfor er det at forsøge at gøre EU progressivt så egentligt plan A?

Og hvad er hans plan B? Nikolaj skriver "et løsere forhold" – betyder det ud af EU? Det er uklart for mig.

Hvor ville det være fedt, hvis udmeldingen havde være "tillykke til briterne, nu vil vi også ud". Men sådan er det vist langtfra. Godt vi har Folkebevægelsen mod EU  til at komme med det klare budskab. Og godt at rigtigt mange af Enhedslistens fornuftige medlemmer vælger at bruge kræfter på at styrke den brede konsekvente unionsmodstand.

Det vil der fremover være brug for, hvis vi skal fastholde at kæmpe for at genvinde vores selvbestemmelsesret, genvinde demokratiet, og åbne op for et samfund, der kan frigøre sig fra den traktatfæstede, nyliberale nedskæringspolitik. Det kræver først og fremmest et brud med EU.

Læs Nikolaj Villumsens kommentar