I følge Berlingske Tidende den 22. juli 2016 varsler sundhedsministeren en ændring af forholdene på plejehjemmene med den noget besynderligt påstand, at det ikke længere skal være et hotelophold, hvor plejehjemsbeboere bliver serviceret - men de skal selv deltage i rengøring og madlavning.
På baggrund af de mange eksempler i medierne på vanrøgt af ældre mennesker kan man ikke antage, at der er mange, der frivilligt ville ønske at tage ophold på et sådant hotel.
Det virker besynderligt, at ældre skal deltage i madlavning og rengøring, når et af kriterierne for at blive henvist til plejehjem er, at de ikke kan klare sig selv i eget hjem.
Det er forståeligt at kommunerne er interesserede og synes godt om forslaget, idet man kan spare på en i forvejen ressourcesvag gruppe af ældre medborgere, samtidig med at det kan give et falsk billede af, at man gør noget positivt for plejehjemsbeboerne.
Derimod virker det besynderligt, at ÆldreSagen kan støtte et forslag, der ført ud i sin yderste konsekvens medfører, at kommunen og samfundet slipper for at være solidarisk og tage ansvar for vores ressourcesvage medborgere.
For at komme på plejehjem i dag, skal den ældre næsten ikke kunne klare sig selv i sit hjem. Den gennemsnitlige levetid, efter at ældre er kommet på plejehjem, er meget kort.
Styrkes selvtilliden?
Det lyder besnærende at sige, at ældre bliver glade og styrkede i deres selvtillid, hvis de får lov at deltage i rengøring og madlavning under parolen om selvhjælp.
Men det virker besynderligt, når et af kriterierne for at blive henvist til plejehjem, er at de ikke kan klare sig selv i eget hjem.
For nogle år siden i Køge besluttede kommunalbestyrelsen, at ældre skulle være selvhjulpne.
En 81-årig mand havde haft arbejde hele sit liv og til tider to jobs, og havde passet sin fraskilte kone frem til hendes død, havde dermed sparet kommunen for udgifter til pleje af konen. Han havde dårligt hjerte og dårlige lunger, kunne knap nok gå få meter.
Overfor ham skulle filosofien om selvhjælp stå sin prøve. Kommunen slæbte den nedslidte og sygdomsramte mand ned til vaskeriet. Hjemmehjælpen skulle også holde øje med, at han kunne støvsuge og vaske gulv, selvom det var fysisk umuligt for ham.
Hotelophold
Hvis han ikke havde haft gode naboer og en medarbejder i Køge Kommune, som ikke ønskede at tage ansvar for det, var han blevet overladt til sin egen elendighed.
De fleste ældre - og andre borgere - ønsker ikke at være en belastning. Jeg har oplevet, at mennesker påstod, at de var friskere end det, de rent faktisk var.
Med den selvhjælpsfilosofi er der en sandsynlig for, at ressourcesvage ikke får den hjælp fra samfundet, der lever op til at give dem et værdigt liv.
Det er en gåde, at ÆldreSagen kan støtte en ideologisk holdning om at begrænse velfærdsstaten. Den holdning rammer nogle af ældresagens egne medlemmer.
Så kan man undre sig over Sundhedsministerens retorik om hotelophold.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278