I mandags ringede klokken ind til et nyt skoleår for skolebørnene i København. Tendensen har de seneste mange år været, at klokken ringer ind for flere og flere børn i den københavnske skole. Det er rigtig godt, men det skaber også et kæmpe stort pres på vores skoler. Særligt skaber det selvfølgelig et pres på skoler, som ligger i gamle og utidssvarende bygninger i tætbebyggede områder. Præcis som det er tilfældet for Gasværksvejens Skole.
Tendensen har de seneste mange år været, at klokken ringer ind for flere og flere børn i den københavnske skole.
Derfor er der brugt milliarder af kroner på at renovere de gamle skoler og bygge nye de seneste år. Da vi lavede budget på Rådhuset sidste år, afsatte vi mere end 700 millioner kroner til helhedsrenovering af skoler i byen – og vi afsatte endnu en gang penge til en forsegling af de giftige polychlorerede biphenyler (PCB), som der desværre igen i 2015 er fundet på Gasværksvejens skole.
I 2009 blev der i forbindelse med renovering af Gasværksvejens Skoles tilbygning fra 60'erne konstateret PCB i alle fuger mellem betonelementerne. Efter en omfattende undersøgelse blev det besluttet at iværksætte landets til dato mest omfattende PCB-sanering.
Al fugemasse mellem betonelementerne blev udskåret under omfattende sikkerhedsforanstaltninger og bortskaffet til Kommunekemi i Nyborg. På grund af PCB'ens afdunstning til omgivelserne var det ligeledes nødvendigt at fjerne samtlige gulvbelægninger, lofter og inventar. Også elinstallation, ventilationsanlæg og VVS-installationer blev demonteret og bortskaffet til Kommunekemi - i alt cirka 56 ton.
En helt ny skole?
Men netop dét, at PCB igen er målt i så skadelige mængder - efter den omfattende renovering i 2009 – har fået os til at tænke i andre baner. For hvor lang tid giver det egentlig mening at gå og lappe på noget, som var dårlige løsninger fra starten? Særligt når der alligevel kan komme pladsproblemer på Gasværksvejens Skole i fremtiden.
Måske skal man i virkeligheden tænke helt nyt i forhold til skolerne på Indre Vesterbro og undersøge muligheden for at bygge en helt ny skole i området?
For hvor lang tid giver det egentlig mening at gå og lappe på noget, som var dårlige løsninger fra starten?
Københavns Kommune ejer en stor grund på hjørnet af Ingerslevsgade og Skelbækgade i Kødbyen, hvor vi nu vil undersøge, om det giver mening af opføre en ny skole. En ny skole, som kan afhjælpe, aflaste og opbygge til alles bedste – i et område af byen, hvor børnetallet vokser og hvor vi rigtig gerne vil fastholde familierne i et førstevalg af folkeskolen.
Men det er klart, at der er mange spørgsmål der skal afklares, inden vi går i den retning. Det er også vigtigt for os få input fra forældre og borgere på Vesterbro.
Umiddelbart er der mange fordele ved en ny skole i Kødbyen. Gasværksvejens skole har en glimrende madprofil, som uden problemer ville kunne videreføres i en ny skole – oven i købet i samarbejde med Københavns Madhus, som allerede er godt etableret i Kødbyen.
Derudover vil det give god mening, at gøre en ny skole til udskolingsskole for indtil flere af skolerne på Vesterbro, som lige nu har store problemer med både at tilbyde kvalificerede indskolings- og udskolingsforløb. En fokuseret skoledrift vil være i alles interesse.
Ubesvarede spørgsmål
Men der er også en række ubesvarede spørgsmål, som vi netop har bedt Børne- og Ungeforvaltningen om at se nærmere på.
Grunden på hjørnet af Ingerslevsgade og Skelbækgade er forurenet og skal renses – hvad vil det koste?
Den trafikale situation i området er allerede nu meget problematisk – kan der findes en overordnet løsning på det?
Fremtidens trafikale udfordringer med Ikea på den anden side af banegraven og stigende trafik i området i takt med Kødbyens færdiggørelse som kulturelt område – kan det fungere, hvis der også ligger en skole på området?
Til sidst kommer selvfølgelig det store og vigtige spørgsmål. Kan der findes penge til en ny skole? Det spørgsmål er nok en del nemmere at besvare, når vi ved mere om de konkrete muligheder, og har haft lejlighed til at drøfte muligheden for en ny skole med forældre og borgere på Vesterbro.
Ja, spørgsmålene er mange – men vi synes, at idéen er værd at undersøge. Fordi vi rigtig gerne vil have, at alle børn i København får en god skolegang, i moderne bygninger med plads til alle børn, og hvor man ikke risikerer at blive syg af at opholde sig.
Niels E. Bjerrum er medlem af Borgerrepræsentationen for S og folketingskandidat. Jonas Bjørn Jensen er Børne- og Ungdomsordfører for S. Lasse Glavind er forælder på Gasværksvej skole.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278