Så kom Arbejderen igen efter en sikkert velfortjent ferie for medarbejderne. Og jeg har savnet at få den om morgenen til morgenkaffen og ostemadden.
Jeg opdateres på den aktuelle politiske dagsorden. Får gode baggrundsartikler om især det udenrigspolitiske og det mere teoretiske stof. Det er en lille avis, men jeg får meget læsestof
Og jeg får mange gode ideer til hvilke bøger og musik, jeg måske skulle erhverve mig. Jeg synes der er mange gode skribenter og en bred kreds af bloggere.
Jeg håber rigtig mange af mine gamle kammerater på venstrefløjen forstår betydningen af en daglig rød presse.
Det er svært at fremhæve nogle, men kulturstoffet har min store interesse. Tak til Bjarne Nielsen for mange gode portrætter og boganmeldelser. Og tak til Karin Busk, som evner at skrive godt om den progressive amatørmusik og -kultur som rører sig – ikke mindst i provinsen. Rart med en så dygtig kulturmedarbejder fra provinsen, som opsøger de miljøer, hvor der er progressiv grøde i kulturen og musikken.
Avisen er for mig både en kilde til oplysning og en med-aktivist i kampen for et bedre samfund.
Jeg håber rigtig mange af mine gamle kammerater på venstrefløjen og fra dengang i DKP forstår betydningen af en daglig rød presse. Og derfor holder jeg Arbejderen og støtter avisen økonomisk.
Jeg får noget for pengene, og når jeg ikke kan deltage i indsamlingssfesterne, så kan jeg da give penge på Arbejderens Støttefond på kontonummer 5361 – 249087. Så hermed er medsendt 500 kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278