FARC og den colombianske regering har efter flere års forhandlinger indgået en fredsaftale. Mange års blodig kamp er slut.

Selvom konservative kredse i landet ikke ønsker en fredsaftale, er der stor opbakning til fredsaftalen i befolkningen.

Det afgørende skridt blev taget da landets præsident Santos erkendte, at der var tale om en borgerkrig, hvis baggrund var manglende demokrati, stor ulighed og hård undertrykkelse af landets fattigste, især fattige bønder.

Derfor satte han sig til forhandlingsbordet med FARC, i modsætning til hans forgænger Uribe, der satte mere og mere militær - i samarbejde med landets paramilitære grupper - ind mod FARCs oprør.

Fredsaftalen er et resultat af en omfattende freds- og konfliktløsningsindsats - støttet af blandt andet Norge og Cuba. En indsats som bør mane til inspiration i mange andre konflikter og krige på kloden.

Der er foretaget alvorlige overgreb på civilbefolkningen fra begge sider. De skal nu forsones. Fredsaftalen skal til folkeafstemning. Selvom konservative kredse i landet ikke ønsker en fredsaftale, er der stor opbakning til fredsaftalen i befolkningen.

Jeg har på mine besøg i landet de seneste år mærket, at der har været store forventninger til forhandlingerne, men også stor nervøsitet for at de skulle ende resultatløst. Jeg er ikke i tvivl om at den vil få stor opbakning.

Konfliktens afslutning er i sigte. Nu skal freden vindes.