Læser man den seneste tids aviser er omkvædet: Snyd i skat og skyld i skat. Det betaler sig! Først fyrer man dem, der skal kontrollere – og så undrer man sig over at der snydes for milliarder.

De egentlige skurke er Venstres finansministre i hele perioden - og Bjarne Corydon, der ikke var medlem af Venstre, men som opførte sig sådan. 

Så fyrer man dem, der skal opkræve restancerne, samtidig med at Skat får til opgave at opkræve alle restancer – også bøder. Og så undrer man sig over at restancerne stiger, og at milliarder må afskrives. Så fyrer man dem, der i årevis har vurderet fast ejendom og ansætter i stedet en fjerdel københavnere uden erfaring, og så undrer man sig over at ejendomsvurderingerne bliver upræcise.

Folk i Skat antyder, at momstilbagebetalingerne er steget dramatisk i de senere år. Her er der såmænd nok også et hul, som Skat ikke har mandskab til at stoppe.

Venstre startede lavinen

Siden Venstre fik en fod indenfor hos Skat, er det gået ad hækkenfeldt til. Det startede med Anders Fogh, der tillod selskabstømmerne at husere i flere år efter at jeg havde rejst det politisk, og senere viste det sig, at alle alarmklokker bimlede, men ministeren foretog sig intet.

Så blev Brixtofte minister – men det var så kort, at han dårligt kunne nå at lave ulykker. Så havde Stavad og Koch i seks år magten. I den periode fungerede tingene.

I 2001 fik Venstre igen magten i Skat. Den første i rækken var Svend Erik Hovmand. Her startede det, der med rette er betegnet som massakren på ministeriet. Nu skulle alt overgå til EDB, og Hovmand og hans efterfølger, Kristian Jensen ville gerne være finansministerens dukse, hvorfor de gik i gang med at spare, uagtet at intet fungerede. 

Nu starter skandalerne. Først og sidst var der opkrævningssystemet EFI, som aldrig kom til at fungere. Det har vel kostet små 30 milliarder i tabt provenue. Folk, der skylder parkeringsbøder og skat går dagligt rundt og griner. Fordi beløbene ikke opkræves, men forældes.

Så centraliserede man ejendomsvurderingssystemet. Fyrede alle dem, der lokalt havde forstand på at vurdere fast ejendom. Det kunne en brøkdel københavnere, samt deres EDB-maskiner gøre lige så godt, hed det.

Det kunne de så ikke. Ham med havudsigt og tæerne i vandet, blev vurderet til samme pris som ham i 19. række med to kilometer til stranden. Siden 2012 har vi derfor ikke haft en ejendomsvurdering overhovedet. Skat er gået glip af flere hundrede millioner i ejendomsavance-skat af samme årsag.

Skattefri forældrekøb

Forældre kan nemlig sælge til børnene langt, langt under handelsprisen, og når bare det er børnene, der scorer gevinsten, er den skattefri. Far og mor får derimod et fremførbart tab. Baggrunden for den skandale er, at Venstres skatteminister ville afskaffe ejenomsvurderingerne og ejendomsskatterne. Men bisserne i Finansministeriet var ikke taget i ed.

Det næste skridt var centralisering af ligningen. Også den blev flyttet fra kommunerne, samtidig med at dem, der der havde forstand på at kontrollere, blev fyret.

Aldrig har det været lettere at snyde i skat end i dag. Men den totale mangel på kontrol spiller altså også en rolle på revisorernes moral. Når intet kontrolleres og alt går, svinder fagfolkenes moral (i det omfang, de overhovedet har haft en).

Hvis vi antager, at der er 300.000 virksomheder, og at revisorernes svigtende moral i gennemsnit koster 10.000 i manglende skat per kunde, er det tre milliarder. Det er da mange penge. For de fleste af mine klienter er det småpenge, men store internationale virksomheder tæller dyrt.

Det står langt værre til, end folk tror. En skruppelløs revisor hjalp en gruppe somaliere med at fratrække hvad-som-helst. Det tog tre år før Skat fik ham stoppet. Men da var skattepengene for længst sendt ud af landet.

Teori og praksis

Kære Karsten Lauritzen - Skat har brug for ro, retfærdighed og regelmæssighed. Det er fint at ansætte folk, men undlad endnu en omstrukturering. Den slags tager tid og ethvert ansvar forsvinder i processen.

De store fyringsrunder har totalt ødelagt arbejdsklimaet i Skat. Alle dem, der kunne noget, er rendt af pladsen, og tilbage er - med alt for få undtagelser – fjolserne.

Ser man på den måde, Venstre-ministrene har handlet mis med skatteministeriet, er det svært ikke at få det indtryk, at det er med vilje, man lader tyveknægtene husere. Når det så også går op for folk, at det er risikofrit at snyde i skat, og det gælder om at skylde mest muligt, er der ikke penge til velfærdsstaten. Og så vil den kunne afvikles.

Det hævdes, at der på en af de mange departementschefers opslagstavle hang et opslag i nogle få dage, før det blev pillet ned: Teori er, når intet fungerer og alle ved hvorfor. Praksis er når alt fungerer og ingen ved hvorfor. I Skat har vi forenet teori og praksis: Intet fungerer og ingen ved hvorfor.

Måtte Skat snart komme til at fungere igen. Det vil tage år, at genoprette.

Jeg siger intet om tre SF-skatteministre og en radikal. De var ministre i ganske kort tid. Men alle fire fortsatte den sparelinie, der var lagt af finansministeren. Det bør de bebrejdes for. Men de egentlige skurke er Venstres finansministre i hele perioden. Thor Pedersen, der afløstes af Lars Løkke, Claus Hjort Frederiksen og Bjarne Corydon, der nok ikke var medlem af Venstre, men som opførte sig sådan.