Ifølge et hemmeligt FN-dokument brød Marokko en over 25 år gammel våbenhvile ved at sende styrker ind i Vestsahara for nylig. FN's generalsekretær Ban Ki-moon har udtrykt dyb bekymring over situationen, og Vestsaharas befrielsesbevægelse har sendt styrker til området.
Ifølge dokumentet, der blev lækket til Associated Press, underrettede Marokko ikke FN’s fredsbevarende styrker MINURSO om operationen, der ifølge Marokko skulle stoppe smuglere i området.
Marokkanske tropper krydsede grænsen mellem det marokkansk besatte område af Vestsahara, og den del af Vestsahara, der er kontrolleret af landets oprindelige befolkning, saharawierne.
Forholdet mellem Marokko og MINURSO har været køligt, siden Marokko tidligere på måneden smed 84 af styrkens medarbejdere ud af Vestsahara, fordi FN’s generalsekretær havde omtalt situationen i Vestsahara som en besættelse.
Marokkanske tropper krydsede grænsen mellem det marokkansk besatte område af Vestsahara, og den del af Vestsahara, der er kontrolleret af landets oprindelige befolkning, saharawierne, ved landsbyen Guerguerat, nær grænsen til Mauritanien. Våbenhvilen har opretholdt en skrøbelig fred mellem Marokko og Afrikas sidste koloni Vestsaharas befrielsesbevægelse Polisario siden 1991.
Befrielsesbevægelsen Polisario svarede på, hvad de kalder en bevidst provokation af Marokko, der skal afspore fredsforhandlingerne, ved at sender styrke til området. I et brev til MINURSO forsvarer Polisario beslutningen. "Det er kun ved at presse Marokko til at respektere våbenhvilen, at vi kan fortsætte fredsforhandlingerne".
Polisario har derfor opfordret FN's Sikkerhedsråd til "omgående at intervenere", fordi "Marokko ved disse bevidste og farlige handlinger forsøger at gøre deres kolonisering permanent".
Vestsahara har været koloniseret af Marokko siden 1975. De fleste af saharawierne bor enten under marokkansk overherredømme i et af verdens mest undertrykkende torturregimer eller i nabolandet Algeriet i flygtningelejre i ørkenen, som blev bygget for over 40 år siden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278







