Det er noget af en mundfuld du præsterer i din kommentar om Sovjetunionens historie. Jeg har svært ved at skelne borgerlige historikeres fremstilling fra din udlægning.
Det er rigtigt, at der er mange udeladelser i min kronik, men hvordan kan det være anderledes i en kronik? Jeg synes, det var flot at Arbejderen trykte kronikken som en dobbeltside.
Jeg har svært ved at skelne borgerlige historikeres fremstilling fra din udlægning.
Når jeg synes, det er vigtigt at få et mere nuanceret billede, skyldes det venstrekræfternes nuværende situation. Hovedparten tager afstand fra Sovjetunionen og ser den som en parentes i historien.
Derfor er det vigtigt at forsvare sandheden om, hvad der rent faktisk skete.
Vi skal væk fra stereotyper og en personfikseret historie, og i stedet anvende marxismen og den dialektiske materialisme. Har vi fuldstændigt glemt Marx´ og Engels´ fremstillinger af klassekampene i Frankrig og andre lande?
Målsætningen med enhver forskning må være, at få sandheden frem og behandle emnet på en videnskabelig og sober vis.
Denne analyseform er forudsætningen for, at vi selv kan skabe grundlaget for en overgang til socialismen. Vi skal lære af fejl og mangler ved de socialistiske landes historie, men vi skal ikke gøre det på borgerskabets præmisser. Vi skal også se styrken og resultaterne af de enorme ofre som sovjetfolkene præsterede.
Følger vi den linje, du lægger i kommentaren, ender vi i den utopiske socialisme uden forbindelse til virkeligheden.
Den vigtigste opgave er at formidle historiske kendsgerninger, så arbejderklassen bliver i stand til at handle og gribe ind i tide, hvis der opstår misforhold og magtmisbrug.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278