Det er vigtigt at uddannelsesbyerne både kan tilbyde de studerende en god uddannelse og en bolig. Boligproblemerne for de studerende er stigende. I Københavnsområdet er antallet af studiepladser de sidste 10 år steget med 31.000, mens der kun er blevet bygget 1700 studieboliger.
Bygning af flere almene studieboliger kan være medvirkende til at holde huslejen nede i det private udlejningsbyggeri.
Det er nødvendigt at Københavnsområdet bygger flere ungdomsboliger og sikrer, at der kan opføres flere midlertidige studieboliger, som kun kan opføres ved at ændre planloven, så midlertidige boliger kan etableres og bruges i 10 år.
De sidste 10 år er antallet af studiepladser i Aarhus steget med 13.874, samtidig er der kun blevet bygget 2354 studieboliger. Det betyder, at den andel af de studerende, der bor i spekulationsfrie ungdomsboliger er faldende.
Derfor er det også nødvendigt at Aarhus Kommune øger byggeriet af ungdomsboliger. Lovgivningen med, at der kan opføres 25 procent almene boliger i nye lokalplanområder, gør det muligt at sikre flere ungdomsboliger.
Små boliger og lav husleje
En undersøgelse bestilt af Danske elever og Studerendes Kollegieråd (DSK) har afdækket, at mange studerende efterspørger billige studiebolig. Undersøgelsen viser at to tredjedele af de studerende foretrækker en bolig under 20 kvadratmeter for at holde deres husleje under 3200 kroner om måneden. Undersøgelsen bør give anledning til at kommuner overvejer, om der skal bygges nye kollegier med små boliger og gode fællesfaciliteter.
Bygning af flere almene studieboliger kan være medvirkende til at holde huslejen nede i det private udlejningsbyggeri. Boligmanglen medfører, at der er mange studerende, som kommer til at bo i til leje i et privat værelse til priser, som burde gælde for en toværelses lejlighed.
Der er behov for at styrke huslejenævnets arbejde og hjælpe de studerende, som ender i kløerne på grådige udlejere. Der er stort behov for, at flere organiserer sig i lejerbevægelserne for at dæmme op for de stigende huslejer.
Enhedslisten vil afskaffe skattefordelene ved forældrekøb og bruge pengene på at få bygget flere almene ungdomsboliger. Skattefordele som koster statskassen mellem 125-250 millioner kroner om året. Offentlige kroner skal ikke gå til skattefordele for forældre.
I stedet skal pengene bruges på at øge ligheden på boligmarkedet for de unge, og skabe flere boliger i de større byer, hvor boligmarkedet er presset.
Regeringens manglende prioritering af boligområdet er en skandale. Regeringen har intet svar på den enormt svære situation, som mange unge befinder sig i, når de skal flytte til studiebyerne. Boligministeriet er et appendiks til udlændingepolitikken, og der kommer ingen initiativer for at skaffe flere boliger til de studerende. Enhedslisten vil fortsat i byråd og i Folketinget arbejde for at skaffe flere ungdomsboliger.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278