Som korshærspræster arbejder vi blandt de mest fattige og udstødte medmennesker i Danmark. Derfor vil vi gerne udtrykke vores bekymring over den nye kontanthjælpsreform. Vi er bekymrede over det menneskesyn, som primært vurderer et menneskes værdi ud fra dets evne til at arbejde.
Vi er bekymrede for, at kontanthjælpsreformen kommer til at betyde, at flere af vores brugere bliver hjemløse, da de ikke længere har råd til at betale huslejen.
Vi er bekymrede for, at kontanthjælpsreformen vil komme til at betyde, at flere af vores brugere bliver hjemløse, da de ikke længere har råd til at betale huslejen. Vi er bekymrede for, at det vil betyde, at de ikke længere har råd til deres livsnødvendige medicin.
Vi er bekymrede for, at udgifter til tænder og briller nu prioriteres helt bort. Vi er bekymrede for, at i forvejen meget udsatte medmennesker bliver stødt længere ud i fattigdom og bliver yderligere marginaliserede.
Vi i Kirkens Korshær forudser et øget pres på vores varmestuer og herberger og får brug for ekstra midler til at kunne udføre vores arbejde blandt de mest udsatte i vores samfund. Derfor vil vi opfordre alle til enten at melde sig som indsamler, eller give rundhåndet ved Kirkens Korshærs landslindsamling "Danmark mod Fattigdom" første søndag i advent den 27. november.
Vi har brug for din hjælp.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278