Indenfor byggesektoren, som jeg tilhører, har der længe været et ønske om kædeansvar i vores overenskomster. Dette ønske er desværre blevet holdt nede af de faglige forhandlere på industriens overenskomster med påstanden om, at de ikke havde problemer på området.

Med mit kendskab til industrivirksomheder bliver der, for de flestes vedkommende, indkøbt en del mindre og større komponenter hos underleverandører.

Hvis virksomheden var underlagt kædeansvar, ville det være deres ansvar, at underleverandøren havde overenskomst, og arbejderne her blev aflønnet på lige overenskomstmæssige vilkår som arbejderne på den ordrebærende virksomhed.

Solidaritet kunne være argumentet for kædeansvar, dog er problemet noget mere komplekst. Hvis den samme virksomhed nu fik mere arbejde, ville man så skabe flere arbejdspladser eller blot få leveret større komponenter fra virksomheden uden overenskomst? Igen kunne solidariteten være argumentet, dog ville ingen jo blive fyret på grund af ordrefremgang.

Hvad vil der mon ske, når næste økonomiske krise rammer vort land? Vil virksomheden nu tage produktionen hjem for at undgå fyringer eller holde fast i underleverandøren med argumentet om, at hvis krisen skal overleves er det strengt nødvendigt at holde fast i underleverandøren uden overenskomst?

Når de faglige ledere under industriens overenskomst påstår, at kædeansvar ikke er et ønske fra medlemmerne, må ovenstående åbenbart ikke bekymre industriens arbejdere?