Jeg mener, at beskæftigelsesministeren bør komme ud og opleve livet på en rigtig arbejdsplads. Så kan han måske få forståelse for det hårde slid, vi rengøringsassistenter udsættes for, og eventuelt få ansat nogle rådgivere, der ved hvordan virkeligheden ser ud.

Jeg er rengøringsassistent, tidligere arbejdede jeg som tjener, og mente at mit job var rimelig hårdt. Nu hvor jeg har skiftet branche, har jeg måttet sande, at det jeg nu laver er virkelig hårdt, både fysisk og psykisk.

Ryggen knager, fingre og hænder smerter, og knæene kan indimellem heller ikke følge med. Ja, faktisk lever jeg på smertestillende piller hver dag.

Jeg starter kl. 06.30 om morgenen, og har to større områder på Rigshospitalet, jeg skal rengøre. Efterfølgende skal jeg også anrette morgenmad og frokostbuffet samt rydde op bagefter.

Indimellem holder jeg også i hånd, trøster og hjælper patienter, da plejepersonalet her er lige så hårdt pressede, og når der bliver rakt en hånd ud efter mig, går jeg ikke bare forbi, for der skal ikke så meget til, for at få en patients dag til at synes lidt lysere.

Alt dette skal jeg klare på syv timer. Er det sådan, at folk bag skrivebordet tror, at det er som at klø sig i nakken?

Så kære beskæftigelsesminister: Jeg vil gerne invitere dig ud i en dags praktik, så du kan opleve, hvordan folk som mig på gulvet knokler og bliver fysisk nedslidte.