09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vinarbejdere stopper strejke

Vinarbejdere stopper strejke

Otte procent i lønstigning og en ekstra månedsløn er nogle af de resultater, som sydafrikanske vinarbejdere opnåede i forbindelse med en strejke.

Sydafrikanske vinarbejdere på Robertson Winery er nået til enighed med deres arbejdsgiver, og har stoppet deres 14 uger lange strejke. De fik en mindre lønstigning end de havde håbet, men er kommet styrket ud af strejken, siger deres fagforening Commercial Stevedoring and Allied Workers Union.

Vi har sammen mobiliseret en stærk solidaritetsbevægelse, både i Sydafrika og internationalt, og vi har aktioneret og mobiliseret på farmene. 

Vinarbejdernes krav om en mindsteløn på 8500 rand (cirka 4000 kroner) om måneden, blev ikke imødekommet. Men ifølge deres fagforening er de alligevel forholdsmæssigt tilfredse med den otte procents lønstigning med tilbagevirkende kraft til 8. august, samt en månedsløn i årlig bonus, som de alle fik. Ikke mindst fordi deres arbejdskamp havde andre positive konsekvenser. 

Mange sejre

"Vi vandt mange sejre, og vinindustrien bliver aldrig den samme igen. Regeringen er blevet tvunget til at undersøge de slavelignende tilstande, der eksisterer på farmene og i vinindustrien," skriver fagforeningen i en pressemeddelelse onsdag.

"Vi har sammen mobiliseret en stærk solidaritetsbevægelse, både i Sydafrika og internationalt, og vi har aktioneret og mobiliseret på farmene. Vi har mobiliseret en boykotkampagne, der fik vin fra Robertson Winery fjernet fra hylderne i både Sydafrika og i en række europæiske lande [herunder i Dagrofa-supermarkeder som Meny og Min Købmand og Coop Tyskland-supermarkeder&#93."

Fortsætter kampen

Fagforeningen takker i pressemeddelelsen for den solidaritet, som organisationer, partier og enkeltpersoner over hele verden har vist dem, og lover, at deres kamp for bedre forhold for landarbejdere i Sydafrika ikke slutter her.

"Vi vil fortsætte kampen for at få en løn man kan leve af, og besejre den racisme, der stadigvæk eksisterer i landbrugssektoren i Sydafrika," skriver de.

Vinarbejderne genoptog arbejdet mandag den 28. november.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. nov. 2016 - 08:57   30. nov. 2016 - 09:00

Læserbrev

af Peter Kenworthy, Afrika Kontakt