Så fik vi Bertel Haarders politiske testamente; hans afsluttende værdipolitiske indsats i hans kamp for at vende det danske samfund i hans personlige kristne, nationalistiske retning.

En såkaldt "Danmarkskanon" baseret på de 20 værdier, som Kulturministeriet/Haarder har udvalgt blandt "folkets" foreslåede 2.000.

Haarders livsværk inden for undervisning og værdikamp har været særdeles farlig for udviklingen i Danmark. 

Når jeg ikke blandt Haarders politisk udvalgte danske værdier finder "den danske model" bliver jeg ikke overrasket, men aner, at der måske lægges op til, at vi skal opsige yderligere en "international konvention/forpligtelse", nemlig vort medlemskab af ILO?

Ingen faglige værdier er med

Det kan ikke være tilfældigt, at hverken ”septemberforlig”, trepartsforhandlinger eller fagbevægelsen/arbejderbevægelsen er på listen, som til gengæld med "den kristne kulturarv", andelstanken, hygge og tillid med videre afspejler præcist kultur- og kirkeministerens egne yndlingsværdier.

Kanonen kan ses som kulminationen på den politiske indsats, Haarder har promoveret, siden han for en snes år siden som kirke- og undervisningsminister som et led i en "antiradikaliseringsoffensiv" valgte at indføre det ekskluderende fag KLM (kristendom, livsforståelse, medborgerskab) i læreruddannelsen i stedet for - som i andre europæiske lande med centrum-venstre regeringer - at indføre et inkluderende fag, "medborgerskab" i hele folkeskolen og i ungdomsuddannelserne.

Resultatet er blevet, at vi nu har fået en gruppe unge, der opfatter folkeskolens målsætning som arbejdende for et "modborgerskab", og som tiltrækkes af farlige, radikaliserende miljøer.

Haarders livsværk inden for undervisning og værdikamp har været særdeles farlig for udviklingen i Danmark. Han har nu affyret sin sidste kanon i klassekampen, og jeg håber at fagbevægelsen og den politiske venstrefløj tager kraftigt afstand fra den tydelige klassekarakter, som Danmarkskanonen repræsenterer.